Mette Frederiksen er ved at svømme baglæns fra sine grønne løfter

Zenia Stampe skriver på Facebook:

Jeg bliver ærligt talt både træt og vred, når jeg hører vores statsminister sige, at vi ikke behøver at ændre vores vaner eller forbrug, hvis vi skal løse klimakrisen.

Frederiksen mener f.eks. ikke, at det er løsningen at flyve mindre, løsningen er i følge hende i stedet at opfinde et nyt brændstof. Men det kan jo tage årtier, og indtil da lyder det kolde regnestykke, at det koster 3 ton CO2 at flyve København-New York t/r.

Og bare lige for at sætte det tal i perspektiv: Hver dansker har et klimaaftryk på 17 ton CO2 om året. Vi skal ned på 2-3 ton (!) for at løse klimakrisen.

Løsningen et i følge Frederiksen heller ikke at ændre vores fødevareforbrug og f.eks. spise mindre kød. Der må i stedet investeres i nyt foder og nye staldanlæg. Men vi har allerede en af de mest effektive animalske produktioner i Danmark. Alligevel udleder hver dansker 3 ton CO2 om året alene pga. vores fødevareforbrug. Det skyldes bl.a. et højt forbrug af animalske fødevarer, som alene står for 75 pct. af udledningen.

Og husk igen: 3 ton er, hvad vi hver især I ALT må udlede om året, hvis vi skal løse klimakrisen.

Enten er Mette Frederiksen ved at svømme baglæns fra sine grønne løfter. Eller også stikker hun folk blår i øjnene.

Det går ikke. Vi skal være ambitiøse, og vi skal være ærlige: Vi skal leve op til klimamålsætningerne, og det kan kun lade sig gøre gennem massiv regulering og ændrede forbrugsvaner. Det var med den forventning og det klare krav, at vi gjorde Mette Frederiksen til statsminister. Hun SKAL levere. Det skal vi nok holde hende fast på.

Men derfor har jeg alligevel et budskab til alle jer, der har været på gaden for at demonstrere for klimaet eller som har lagt jeres eget forbrug om: Bliv ved! Vi har stadig brug for jer i kampen for den grønne omstilling.

💚💪🌱

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s