Af Klaus Silberbauer, Think Digital
Dette billede siger mig to ting:
1) Brands og mediefolk opfatter reklame som en kamp mod forbrugeren. Budskabet skal trykkes ned i halsen på folk, om de vil det eller ej. “Ha! Der fik vi dig. Du kan ikke undgå at se vores lortekampagne.”
2) Vores offentlige transport, betalt af folket for folket, er blevet til et helvede af reklame. Kunne vi ikke snart forbyde den slags og lade passagererne have et reklamefrit område? De betaler trods alt en latterligt stor mængde penge for at køre i bus. Nu hvor mediabureauet med denne busreklame spiller på forskellen mellem online og offline, så vil det vel være rimeligt, at betalende passagerer slipper for reklamerne. Ligesom man betaler for at undgå bannere på diverse onlinemedier.