I Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion

I Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion

Af Leif Lønsmann

FREMMEDE

I november 1981 var der kommunevalg i Danmark. Dengang var det den officielle danske holdning, at indvandrere og indfødte, dansksprogede og fremmedsprogede var ligeværdige borgere, og skulle sikres ligeret i forhold til at deltage i demokratiet.

Det regerende parti, Socialdemokratiet, havde netop offentliggjort en ”indvandrerpolitik”, der med egne ord byggede på ”respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle”. Ifølge regeringen skulle indvandrere sikres ligestilling med danske borgere på en række væsentlige områder, herunder adgangen til at stemme eller selv stille op til kommune- og amtsrådsvalg.

I DR fulgte vi regeringens hensigter op og indførte særlige valgprogrammer på de mest udbredte indvandrersprog, som dengang var tyrkisk, arabisk, urdu og ”jugoslavisk” (serbokroatisk).

Det var en relativt nem opgave, for DR havde netop lanceret DRs ”indvandrerradio” med faste daglige programmer på disse fire sprog. Indvandrerradioen havde 12 medarbejdere, alle med baggrund fra de fire sprogområder, og de sendte fra 1981 daglige radioprogrammer på de fire sprog. Senere kom flere sprog til, og DRs indvandrerservice bredte sig også til internet og tekst-tv.

Det blev dengang set som helt ukontroversielt, at fremmedsprogede var fuldbyrdede, ligestillede borgere, med de samme rettigheder som de indfødte dansksprogede vælgere. Den ansvarlige programchef, Jørgen Schleimann bifaldt ordningen som både ”vidsynet” og ”frisindet”, da den på én gang støttede både demokratiet og integrationen. Og demonstrerede at i Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion.

Ideen er hermed givet videre – eller tilbage – til DR og Bjarne Corydon…

På billedet ses DRs første ”indvandrerredaktion” foran Radiohuset, Rosenørns Allé. Fra venstre Teoman Yigin, Saadaou Mourched, Nikola I. Kesic, Fadil Taylan, Ayse Sinal Larsson, Hamid Chiheb, Narcisa Vucina, Fahmy Almajid, Kiron Bajaj, Asad Ahmad, Gorica Dimitrijevic og Nasar Malik.

Foren jer

Foren jer

Af Franciska Rosenkilde

Dem, der taler voldens sprog, må aldrig få det sidste ord.

Mange mærker en usikkerhed i disse dage. Over starten på Trumps anden periode som præsident, og hvad den fører med sig. Det føles, som om vi balancerer på en knivsæg. Men selvom vi skal tage Trump alvorligt, må vi ikke være til falds for hans strategi.

På en dag som i dag, hvor voldens sprog har fået endnu en korrumperet taler, må vi minde os selv om, at modgiften er håb 💚.

Håbet om en fremtid, hvor vi står sammen om værdier som omsorg og respekt. For os selv og for kloden. Håb findes i selv de mindste kærlige gerninger, så hold fast i håbet og i hinanden i den tid, vi går ind i.

For når verdensledere svigter deres ansvar og efterlader os med frygten, må vi stille os skulder ved skulder og insistere på en fremtid, der bygger på frihed og fred.

Jeg taler derfor til alle progressive kræfter derude: Foren jer ✊.

Basisindkomst er en stor ide

Basisindkomst er en stor ide

Af Christina Olumeko, Alternativet

Forestil dig, at du modtager en indkomst fra staten hver måned – uanset om du har et job eller ej. Det kan lyde utopisk, men det kan være løsningen på den stigende ulighed.

Basisindkomst er en stor ide. Og derfor er det ikke noget, vi kan indføre fra den ene dag til den anden. Men lad os lave et forsøg i Danmark.

Basisindkomst (eller borgerløn, som det også kaldes) er en ydelse, som alle borgere modtager hver måned. En basal indkomst til alle, som man så kan vælge at klare sig for eller supplere med lønarbejde i det omfang, man nu finder passende.

Det er ikke så radikalt, som det måske lyder. Delstaten Alaska i USA har i mange år uddelt en lille basisindkomst til borgerne. Finland har kørt et to-årigt forsøg, som viste, at dem der modtog basisindkomst, trives bedre, end dem, som modtog den almindelige kontanthjælp under krav og kontrol.

Vi kan starte med vores kontanthjælpssystem. Lad os lave kontanthjælpen om til en basisindkomst, som gives uden modkrav til mennesker uden job. På den måde får vi gjort op med kontanthjælpen, som i dag er så lav, at den for mange er svær at leve af. Samtidig mødes mange uden lønarbejde med stigmatiserende krav og kontrol, og de byrder kan vi fjerne med en basisindkomst.

Her er nogle interessante artikler om basisindkomst: https://www.washingtonpost.com/magazine/2022/10/24/universal-basic-income/
https://www.vox.com/future-perfect/2023/12/1/23981194/givedirectly-basic-income-experiment-abhijit-banerjee-tavneet-suri
Her bl.a. om Alaskas erfaringer: https://www.vox.com/future-perfect/2020/2/19/21112570/universal-basic-income-ubi-map

FORHANDLINGSBORDET

FORHANDLINGSBORDET

Af Troels Christian Jakobsen, Alternativet

Allerede på dag 1 blev vi smidt ud af Lynetteholmspartierne fra budgetforhandlingerne på rådhuset.

Jeg ville elske, at vi ku’ sidde ved bordet og tage ansvaret for Københavns bæredygtige udvikling.

Desværre smed SF, De radikale, Liberal Alliance og de andre Lynetteholmspartier os ud fordi vi ikke vil støtte det uansvarlige mega-projekt.

Endda selvom projektet som sådan ikke er en del af de årlige budgetter. Det har intet med folkeskolen, biblioteker, cykelstier og så videre at gøre.

Det viser lige præcis det mest farlige ved mega-projektet – it’s too big to fail – og skal beskyttes på alle andre hensyns bekostning.

Kære venner og medborgere – det er alvorligt – det viser hvad vi kan forvente de næste årtier. At alt handler om Lynetteholm, og at andre bydele og hensyn – til natur, sundhed og velfærd – kommer i anden række.

Derfor får vi brug for dig.

Der skal flyttes stemmer til næste valg.

Der skal knokles med at udvikle et stærkt alternativ.

Vi skal blive ved at spørge: Hvad er alternativet til mere af det samme?

Vær med på rejsen, hvor vi sammen skal ryste de traditionelle partier og vise at borgerne i København faktisk vil den bæredygtige vej.

Et København hvor vi ikke ofrer natur og menneskers trivsel for en blind vækst.

Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen

Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen

Af Jette Olsen

At jeg fylder 60 år på søndag 11/6, skulle have været en glædelig dag.
At jeg skulle nyde mit liv sammen med min søde Vivi Jørgensen, både den dag og mange, mange flere på vores lille landbrugsejendom Bakkedal.

MEN jeg holder ikke fødselsdag, ingen gæster, ingen særlige oplevelser den dag. Spiser morgenmad med min mor på 87 år og måske frokost ude i byen med Vivi og så hjem til Bakkedal.

Mit hjerte græder, selvom de fleste stadigvæk ser den smilende Jette, som ikke helt ligner min alder i adfærd og engagement i hele mit liv, både privat og arbejdsmæssigt.

Vores vision og drøm om et landbrug, hvor vi kunne fortsætte med at bo og arbejde hele resten af vores liv, fordi vi elsker at skabe, at være aktive og egentlig ikke ønsker at gå på pension.

Vores vision handler om at skabe et landbrug, som er bæredygtigt i alle facetter, stor biodiversitet, sund økonomi, at producere de varer, som vores lokale marked gerne vil aftage. Lige nu lammekød, kaninkød, grøntsager og frugt. Lige om lidt kyllinger, ænder og andre overraskelser.

På billedet er en del af vores frilandsgartneri og frugtplantage og i baggrunden er hestene og markerne.
Helt i baggrunden kan anes nogle af vores får og bagerst er naboens mark af monokultur afgrøde.
Banken bakkede vores vision op i september 2018 og december 2018 flyttede vi ind.

Vores 10 års plan er godt på vej, men stopper med stor sandsynlighed NU.

Planen var, at 10 år efter vores indflytning i december 2018:

At have en drift med en blanding af landbrugsdyr, frugt og grøntsager, som gav noget til øjnene og ganen for os og alle vores kunder.

At have et sundt landbrug med stor biodiversitet og mad til alle både landbrugsdyr og den frie fauna.

At have feriegæster fra nær og fjern. Bondegårdsferie i sommerferien, hvor børnene nuser med dyr og der slappes af væk fra en mere hektisk hverdag.

At vi ville nå i mål, tvivlede vi ikke på.

Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen og vores landbrug-bebygget bliver sandsynligvis til en ejerbolig.

Vores indsigelse er sendt og der er bedt om aktindsigt. Vurderingsstyrelsen har først lige opdaget vores ønske om aktindsigt og siger de vil sørge for den inden den 22/6.

Samtidigt vil vi så nok få vores afgørelsen.
At skifte til ejerbolig.

En merudgift til SKAT på ???
Men omkring 3.000 kr mere om måneden!!!
Og med tilbagevirkende kraft til marts 2021.
Det vil sige, at vi 31/12 2023 modtager en regning på 36.000 for 2023 og 36.000 for 2022 og 27.000 for 2021 i ALT
99.000 kr. AT BETALE

Vores grundskyld på landbrugsjorden stiger fra 7,2 til 24,2 promille plus en stigning i ejendomsværdiskatten

Sælger vi al vores landbrugsjord fra til en nabolandmand vil grundskyldspromillen falde fra 24,2 til 7,2 promille igen. Fordi SKATs Vurderingsstyrelsen “ved alt” om landbrug og foretrækker stordrift og monokulturer og hvad det indebærer.

Tillykke med de 60 års fødselsdag Jette og en livslang drøms dødstød.

Og så er det jo ikke kun vores drøm, der dør.
Vi er 21.000 små landbrug som forsvinder.
I DENNE OMGANG!

Jeg er rasende

Jeg er rasende

Af Gretelise Holm

Personligt er jeg bedøvende ligeglad med Store Bededag og alle andre helligdage. Jeg er ikke religiøs og har her som 77-årig alligevel besluttet mig for at holde ferie otte måneder om året.

Ikke desto mindre er jeg rasende over den utålelige magtdemonstration, som regeringen i dag har gennemført ved at sløjfe helligdagen hen over hovedet på befolkningsflertallet, fagbevægelsen og kirken.

Mest rasende er jeg, fordi regeringen fra dag 1 har bekendtgjort, at det, der økonomisk måtte blive hentet ind på den ekstra arbejdsdag, skal bruges til oprustning og krig.

Militærindustrien og våbenleverandørerne klapper givetvis i deres hænder.

Men jeg vil til gengæld ikke undlade at gøre opmærksom på, at militærindustrien er en af verdens mest forurenende og miljøskadelige samt – ubetinget – den mest dødelige i verden.

Og mens vi i al evighed kan diskutere, hvilke klimaforandringer, der er menneskeskabte, så kan det ikke diskuteres, at al krig og dens tilhørende industri samt lidelse og død er skabt af mennesker.

Det er helt ude af proportion, når vi står og sorterer vores skrald – samtidig med, at vi indfører længere arbejdstid for at kunne sætte mere skub i våbenproduktion og krig.

(MÅ GERNE DELES)

BEVAR STORE BEDEDAG

BEVAR STORE BEDEDAG

Coop Danmark skriver:

BEVAR STORE BEDEDAG🙏 I Coop fraråder vi at store bededag bliver afskaffet som helligdag. Derfor har vi sendt dette høringssvar til Regeringen:

1) Det vil gå ud over de små butikker og landsbyerne, hvis man afskaffer store bededag. De små dagligvarebutikker – dem der har en årlig omsætning på under 38,1 mio. kr. – er meget afhængige af den omsætning, de får, når de store butikker skal holde lukket på grund af helligdagen. I mange lokalsamfund er købmanden eller Brugsen den sidste butik, og de har det rigtig svært i forvejen. Forslaget om at afskaffe store bededag er derfor endnu et søm i landsbyernes ligkiste.

2) Personalet i de store butikker – hos os Kvickly og de fleste SuperBrugsen – vil opleve det som et yderligere pres i forhold til familielivet, hvis man fjerner en helligdag. Det gælder både de ​timelønnede og de overenskomstansatte, der i forvejen kan have vagter i tidsrummet fra kl. 6.30 til kl. 22.00 – alle ugens syv dage.

3) Spørgsmålet om helligdage bør rent principielt forhandles af arbejdsmarkedets parter – evt. i en trepartsforhandling med Regeringen. Forslaget øger desuden risikoen for konflikter i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger, der i forvejen er under historisk hårdt pres.

Mød Franciska 💚

Mød Franciska 💚

Franciska Rosenkilde blev ved valget stemt ind i Folketinget med over 16.000 personlige stemmer i Storkreds København. Selvom hun er ny MF’er, så er hun ikke ny på Christiansborg. For siden februar 2021 har hun haft slottet som sin arbejdsplads i sin rolle som politisk leder for Alternativet.

København er Franciskas fødeby og hjemby. Hun er vokset op i hovedstaden og har boet i byen stort set hele hendes liv. Før sit liv i politik, har Franciska arbejdet både som kok og køkkenchef. Selvom hun har levet som vegetar i snart et årti, så hun har hun altså stegt flere hakkebøffer end de fleste.

Franciska gik ind i politik for at ændre verden. hun synes selv, det lyder lidt som en kliché, men ikke desto mindre står hun ved det. Hendes uddannelsesbaggrund er en professionsbachelor i Sundhed og Humanernæring fra Suhr’s og en kandidatuddannelse i Geografi fra Københavns Universitet.

På geografistudiet lavede Franciska speciale om det globale fødevaresystem og klimakrisen. Hun beskriver, at den oplevelse gjorde det tydeligt for hende, at vores måde at leve på i vesten, den er ved at ødelægge vilkårene for liv for de næste generationer af mennesker. Vi har brug for et opgør med de fossile systemer, vi lever i. Og dét opgør ønsker Franciska at skubbe på for fra sin position som folketingsmedlem.

Dermed har vi også nævnt Franciskas mærkesag. Den vigtigste politiske kamp for hende er at sikre en bæredygtig omstilling af vores samfund. Det handler om at sikre menneskelig trivsel inden for klodens bæreevne.

Selvom det politiske arbejde fylder meget i Franciskas liv, så har hun gudskelov også et liv ved siden. Hun elsker at dyrke kulturlivet i København. Både de fine museer og de snuskede spillesteder. Derudover har hun en voksen datter og bor sammen med sin kæreste i en andelslejlighed på Nørrebro i København.

Nuancer af blå

Nuancer af blå

Af Theresa Scavenius, Alternativet

Vi har fået en ny regering og et nyt folketing. Den grønne fløj er meget lille og den røde fløj står noget forpjusket tilbage. Resten er nuancer af blå.

Klimapolitisk betyder det, at der ikke kommer til at ske meget i den kommende regeringsperiode. Det skyldes, at blå klimapolitik stadig er meget umoden. Der er behov for blå nytænkning, hvor de forstår at investeringer ikke skal betragtes som udgifter, og forstå at det er konkurrenceforvridende, at sort forurening er gratis.

Men den nye regering er imponerende god til at formulere de rigtige budskaber i deres regeringsgrundlag. Det er lidt ligesom, når de går med i demonstrationer imod dem selv. De ved tilsyneladende godt, hvad der er det rigtige at gøre… de gør det bare ikke (endnu).

I regeringsgrundlaget er det eksempelvis klart, at de har forstået, at vi skal være ”fri for fossile brændsler”, vi skal udbygge elnettet, vi skal udrulle fjernvarme, etc.

Det lyder alt sammen godt, men er det selvfølgelig slet ikke, fordi rammen for disse målsætninger er uklare. Det kan være alt mellem fugl og fisk.

Årsagen er, at når der ikke bliver lagt et klart CO2-budget, er der ingen tidsplan eller skala for niveauet af investeringer, som der er behov for. Det er det, som jeg vil arbejde for alle de steder, jeg får mulighed for det. Vi skal sikre, at vi begynder med at lave en CO2-budget for klimapolitikken.

Den nuværende klimapolitik lever ikke op til Paris-aftalen. Det har selv Klimarådet nu erkendt. Så hvad med at den nye regering starter med at være ærlige og siger, at de har opgivet at leve op til 1,5 graders målsætningen.

Vi er langt forbi den tid, hvor det er nok at sige, at vi er ”ambitiøse”.

Det, som alle skal kræve, det er en præcis ramme, et præcist budget-estimat og en præcis plan, hvor pengene selvfølgelig skal følge med. Det skal være slut med blot at være ambitiøs.

I det nye regeringsgrundlag er der ikke nye målsætninger, men blot en ambition om ”at sikre” og ”gennemføre” tidligere ”besluttede initiativer” fra sidste periode.

Det vil sige, at den nye regerings klimapolitik er at gennemføre den klimalov, som blev vedtaget for tre år siden, hvor de det meste af tiden brugte kræfter på at finde kreative skrivebordsøvelser for, at det skulle se ud, som om at de var i gang med at implementere den – uden at gøre det.

Der sker lidt på energi-siden, men stort set intet på alle andre områder: landbrug, transport og byggeri, etc. Og derudover er det intet om udfasning af de sorte energiformer.

Alligevel er det – trods alt – positivt, at de udpeger en klimaminister, som har beskæftiget sig med området tidligere. Men det er ingen garanti for noget.

Det er tydeligt skrevet ind i grundlaget, at der ikke skal laves klimapolitik. I stedet skal der laves erhvervspolitik, således at klimapolitikken er ”omkostningseffektiv”. I den økonomiske logik er investeringer i grøn omstilling en udgift, der svækker vores produktivitet og konkurrenceevne. Det betyder på nydansk, at der ikke bliver lavet klimapolitik af væsentlig karakter i den kommende regeringsperiode.

Jeg vil derfor i den kommende tid bruge min energi på at udfordre den blå økonomiske tilgang til klimapolitikken, og forsøge at få ministeren og andre relevante aktører til at indse, at de ikke kan blæse og have mel i munden samtidig. De skal vælge. Vælge mellem at arbejde for at beskytte de gamle industriers interesser eller arbejde for at sikre de nye grønne industriers interesser.

Så.. Hvad vil I?

Midterpolitikken i det her er virkelig godt gemt

Midterpolitikken i det her er virkelig godt gemt

Af Christine Lundgaard

Så er det i arbejdstøjet! 🔥

Vi har fået en højrefløjsregering som sælger forringelser for unge, lønmodtagere, studerende og arbejdsløse som nødvendighed og ansvar. Det samme med skattelettelser til de rige.

Til gengæld har den flertal i Folketinget. Så vi får brug for alle fælles kræfter!

Udpluk af regeringens visioner:

👉 Vi skal arbejde mere – og miste en årlig fridag for at finansiere hurtigere militær oprustning.

👉 Topskatten skal sænkes.

👉 Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes. Dvs. lidt flere penge til alle i arbejde. Og ingenting til studerende, arbejdsløse og udsatte borgere. Samtidig fjernes det midlertidige børnetilskud til de fattigste familier.

👉 Erhvervsuddannelserne skal styrkes og ufaglærte voksne opkvalificeres, og det er der brug for. Men det finansieres ved at halvere halvdelen af de akademiske uddannelser og forringe SU.

👉 Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid. Men samtidig skal ansatte i det offentlige have færre muligheder for at gå på deltid, hvis de ønsker det. Hvordan vil I så lokke alle de medarbejdere tilbage, som er flygtet fra det offentlige pga. for dårlige vilkår og for stort arbejdspres?

👉 Jobcentrene nedlægges – men som en spareøvelse for tre milliarder. Og beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad ud til private aktører. Så ingen bedre muligheder for arbejdsløse i sigte.
Højere løn til offentligt ansatte! Men den utilstrækkelige pulje på tre milliarder, der skal forhandles om, findes ved at spare i kommuner og regioner. Så er vi jo lige vidt.

👉 Seniorpensionen skal lægges sammen med Arne-pensionen. Det er samlet set en besparelse. Til gengæld kalder vi den nu “Arne Plus”.

👉 Flere “ikke-vestlige indvandrere” skal i arbejde ved at få en ny “arbejdspligt” for borgere på kontanthjælp. Så man skal piskes lidt ekstra hvis man kommer fra et bestemt land. Føj. Det hænger godt sammen med det næste:

👉 Regeringen vil udfordre konventionerne – endnu mere end i dag. Bl.a. for at fratage statsborgerskabet fra flere. Det er oprørende og næppe lovligt.

👉 Højere klimamål – men hvordan skal vi nå dem?? Der skal indføres en CO2-afgift på landbruget og fødevareproduktionen, men den må ikke forringe erhvervets konkurrenceevne. I følge Klimarådet når vi slet ikke 70%-målet med den nuværende politik. Det er helt sort.

👉 Fortsat udrulning af fjernvarme, udbygning af sol- og vindenergi, udbygning af elnettet – for at komme af med gas- og oliefyr. Ja tak. Men samtidig sløjfes Togfonden, som var et af de vigtigste redskaber til at forbedre den kollektive trafik og give os alternativer til flere klimaskadelige motorveje og privatbiler. Det er faktisk en katastrofe.

👉 Hvad med børn og unge? Den massive mistrivsel skal afdækkes i en kommission…

Midterpolitikken i det her er virkelig godt gemt. 😠