Politiet forventer flere hundrede traktorer til demonstration i København

Politiet forventer flere hundrede traktorer til demonstration i København

Københavns Kommune skriver:

Vær opmærksom på alternative køretøjer i gadebilledet i morgen, lørdag d. 21. november. For mellem kl. 10-16 vil flere hundrede traktorer fylde gaderne til en demonstration. Politiet forventer, at de mange traktorer vil påvirke trafikken og danne køer. Det vil derfor være en god idé at finde alternative ruter, hvis du skal gennem byen.

Sørg for også at være påpasselig, hvis du cykler tæt på de store køretøjer.

Traktorerne vil blive ledt ind i København via tre indfaldsveje: Gammel Køge Landevej, Roskildevej og Frederikssundsvej.

Du kan finde mere information om demonstrationens rute på politiets hjemmeside.

APROPOS LOVBRUD…

APROPOS LOVBRUD…

Af Susse Rosenkrands Wassmann

Her er de tre første paragraffer i Dyreværnsloven:

§ 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Del gerne.

Hvor er Greta Thunberg?

Hvor er Greta Thunberg?

Af Joe Johansen

Hvor er Greta Thunberg? Nu har alting handlet om mink, mink og atter mink herhjemme i ugevis. Et forfærdeligt erhverv, som alle tilsyneladende er enige om var dyrplageri, er endegyldigt ovre – lykkeligvis. Det var ikke nogen god måde at tjene penge på – og det gjorde de iøvrigt heller ikke, minkfarmerne, altså tjente penge. Det var en decideret underskudsforretning, som ud over at mishandle dyr også svinede ganske forfærdeligt. Både klima og mink led under det. Ikke desto mindre mener den samlede højrefløj tilsyneladende, at vi ikke kan undskylde og kompencere dem nok … de skal have milliarder og atter milliarder. Penge, som skal tages fra samfundets kasse vel at mærke. Dine og mine penge. Dem, vi skulle have brugt på bedre daginstitutioner, bedre kår for de ældre, skoler, hospitalsvæsen osv. – penge vi kommer til at mangle lige om lidt.

Minkministeren er blevet slagtet. Han var chef for et ministerium, som begik fejltagelser. Ulovligheder. Derfor måtte han gå af. Jeg synes, det er sørgeligt. Og Ærgerligt. Han virker som et utroligt sødt og godt menneske. Et fjols måske nok – han dobbelttjekkede jo ikke alting i kampens hede – men omvendt, var det jo aldrig med personlig vinding for øje. Han gjorde, hvad han mente burde gøres. Hvad alle tilsyneladende er enige om, burde gøres gøres – nemlig at aflive det erhverv, som har lavet SÅ meget ballade for os alle sammen – for dyrene, for klimaet – og lige her og nu: For folkesundheden. Erhvervet udgjorde simpelthen en truende fare. Det bliver minkavlerne nu belønnet for – og Mogens Mink må gå af. 
Selvfølgelig må man ikke bryde loven. Og da slet ikke når man er folketingspolitiker. Men … helt ærligt: Proportioner, please!



Nå, men … kan vi ikke snart komme tilbage på sporet igen? Vi har en seriøs pandemi kørende, som folketinget burde bruge krudtet på at få styr på, i stedet for at skændes om måder at gøre (eller ikke gøre) tingene på. Vi har klimaforandringer, naturkatastrofer, hungersnød, racisme – alverdens plager at slås med. Jeg trænger virkelig til at opleve nogen, der kigger fremad. Nogen der GØR noget. Siger fra. Demonstrerer. Forandrer. I stedet for at mele deres egen økonomiske kage, som højrefløjen altid gør det. I stedet for at pleje egne interesser (mon ikke landbrugets lobbyister har sprøjtet rimeligt mange gysser i højrefløjen – gysser, som de selvfølgelig forventer at få vennetjenester tilbage for?). Jeg er virkelig træt af Jakob Ellemans skælmsk bekymrede fjæs.
Jeg savner Greta ❤️.

Den der blinker først

Den der blinker først

Af Sikandar Siddique, Frie Grønne

Jeg har lige læst Mazen Ismails nye bog “Den der blinker først” og det er en fremragende kavalkade af historier om at vokse op i Danmark som brun. Noget kan jeg genkende 100%, andet har jeg aldrig oplevet eller tænkt over, men uanset hvad er det interesant, nærværende og inspirerende. Han skriver om uretfærdighed, kærlighed og taknemmelighed. Om vrede, fordomme og drømme. Om sameksistens, politibrutalitet og ballademagere. Om vores forældre, der forlod alt det de kendte i håbet om noget bedre for os. Og lige præcis det – håbet for fremtiden – får jeg meget mere af, når jeg læser Mazens bog. Den burde være pligtlæsning både i Folketinget og i folkeskolerne. Tak for det!

Statsministeren har fødselsdag

Statsministeren har fødselsdag

Af Mette Kramer Kristensen

Tillykke til vores statsminister med fødselsdagen ♥️

Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg synes sgu, at hun gør det rigtig godt 🙂 Og jeg er megatræt af nogle politikeres manglende fokus – tag en tudekiks og en kost og fej foran Inger Støjbergs dør. Og lad os så holde sammen i stedet for og i fællesskab kæmpe mod corona, så vi undgår tilstande som i mange af vores nabolande.

Der er flere corona-døde i EU end i USA

Der er flere corona-døde i EU end i USA

Af Mette Frederiksen, Statsminister

I sommer gik min ”bryllupsrejse” til møde i Bruxelles. Og i dag kunne jeg fejre min fødselsdag med mine kollegaer: stats- og regeringscheferne i EU. Denne gang dog fra Marienborg og via video 😊

Sidst vi mødtes ansigt til ansigt var i midten af oktober i Bruxelles. Det var dengang det mest alvorsfulde møde, jeg har oplevet. Undervejs måtte både kommissionsformanden og min finske kollega forlade mødet – i begge tilfælde fordi medarbejdere tæt på dem var testet positive for corona. Polens premierminister deltog slet ikke, fordi han var i karantæne.

Netop i Belgien – hvor vi sidst mødtes – er smitten meget høj. De var et af de første lande til at indføre udgangsforbud. I landet – der har ca. 11,5 mio. indbyggere – er knap 6.000 personer indlagt. Ca. 1.300 af dem er på intensiv.

Selvom vi nu mødes på video, så er alvoren ikke blevet mindre.

Smitteudviklingen i Europa er bekymrende. Der er igen begyndt at være pres på sundhedsvæsenet i mange lande. Næsten 280.000 er nu døde med coronavirus i Europa.

Og rigtig mange steder må befolkningen igen lide de afsavn, som nedlukninger medfører.

I Frankrig har regeringen lukket store dele af landet ned. Det indebærer blandt andet udgangsforbud og forbud mod alle forsamlinger i det offentlige rum. Hver gang man forlader sit hjem skal man have en attest.

I Østrig er der indført udgangsrestriktioner med blot fire anerkendelsesværdige grunde til at forlade boligen: Arbejde, hjælpe andre personer, indkøb af livsnødvendige fornødenheder og gå- eller løbeture. Samtidigt opfordrer den østrigske regering til, at man højest er sammen med én anden person uden for husstanden. Som kansler Kurz sagde: ’Mød ikke nogen. Enhver social kontakt er en for meget.’

I Belgien er der på landsplan indført udgangsforbud fra midnat til klokken fem om morgenen. Nogle steder allerede fra kl 22.00 til kl. 06.00. Restauranter, cafeer og barer er lukkede.

I Italien er der indført nationalt udgangsforbud i aften- og nattetimerne mellem klokken 22 og klokken 5 om morgenen.

I Sverige kommer der den 24. november et forsamlingsforbud på otte personer.

I Tyskland er der lukket ned for restauranter, barer, værtshuse, for kultur- og fritidsaktiviteter og for underholdning.

Nogle steder begynder de omfattende tiltag heldigvis at virke. Frankrig og Tjekkiet ser for eksempel let faldende smittetal. I andre lande ses fortsat høje og bekymrende smittetal.

Herhjemme har nordjyderne skulle være stærke for os alle de seneste uger, men med dagens lempelser er det lysnet en smule. Foreløbigt er vi i Danmark et godt sted sammenlignet med, hvad vi kan se ude i Europa. Lad os sammen gøre, hvad vi kan for, at holde smitten nede.

Pas på hinanden.

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!

Af Lars Movin

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!
(Cinemateket i dag)

I aften har jeg den fornøjelse at føre en samtale med Sebastian Cordes om hans nye bog, “Friheden til at lave hva’ fuck man vil”, der udkommer i anledning af 50-året for åbningen af Workshoppen (det første spæde open access-værksted, der hen ad vejen udviklede sig til Det Danske Filmværksted i København, Det Danske Videoværksted i Haderslev m.m.). Det foregår i Asta Bar i Cinemateket – oven i købet i to omgange, klokken 18:00 og 19:30 (begge arrangementer er gratis, men den første session er udsolgt).

I løbet af de to samtaler vil vi foretage en overflyvning af værkstedernes lange historie, samtidig med at vi vil forsøge at pejle os ind på, hvad den særlige danske værkstedsmodel har betydet for det hjemlige filmmiljø. Endelig vil vi naturligvis også tale om nogle af de mange instruktører, som i tidens løb har benyttet værkstedernes faciliteter, fra pionerer som Jørgen Leth, Nils Vest, Christian Braad Thomsen og Jytte Rex til nogle af de nyeste skud på stammen, eksempelvis Ulaa Salim, som med følgende slutreplik har leveret bogens titel: “Men vigtigste er helt klart friheden,” siger Salim om de erfaringerne, han har taget med sig fra værkstedsproduktionerne til spillefilmen “Danmarks sønner” (2019). “Friheden til at lave hva’ fuck man vil.”

Er man interesseret i at se nogle af de film, som det hele handler om, er der også mulighed for det i dag.

Klokken 16:30 diskuterer Sebastian Cordes nogle af de mere kontroversielle film, der i tidens løb er blevet produceret på værkstederne, med instruktørerne Christina Rosendahl og Steen Schapiro – suppleret med udvalgte kortfilm. For yderligere information og billetbestilling, se linket her.

Og klokken 18:30 vises et udvalg af “Highlights fra Filmværkstedet”, introduceret af Merete Stubkjær fra Aarhus Filmværksted. For yderligere information og billetbestilling, se linket her.

Kim Wilde fylder 60

Kim Wilde fylder 60

Af Eddie Michel

… lige efter billedet var taget spurgte Kim Wilde om ikk’ jeg ville ta’ min skjorte af. “Jeg synes, den er så flot … jeg vil gerne have den”, konkluderede hun med et, hvad jeg vil beskrive som lummert smil. Måske var skjorten flot, dengang i forrige århundrede, men set med 2020-øjne ligner den mest af alt en start-90’er-natskjorte i orange-rød – eller i bedste fald stoffet fra en kæk hængekøje. Sikkert er det, at spørgsmålet gjorde mig orange-rød i kinderne og fik mig til at fnise nervøst. “Kom nu”, sagde hun og kildede mig (som jeg husker det, men jeg er ikke sikker? Det kan være min gamle ven, Allan Kjærgård kan huske det? Det var ham, der tog billedet efter at have interviewet hende).
Det hele var LIDT for stærke sager. En ting var jo, at jeg kun var 24 og sad overfor en 34-årig kvinde, der legede kispus med mig – noget andet var, at det så var KIM WILDE!!!
Dén unge kvinde, der mere end nogen anden i 80erne (måske på nær Debbie Harry), fik blodet til at bruse ENDNU voldsommere end det i forvejen gjorde i tidens teenagedrenge.
Dén unge kvinde med det blonderede føntørrede hår og iført sort og hvid-stribet T-shirt, som tidens teenagepiger DRØMTE om at være, og havde plakater af hængende på pigeværelset (enkelte hang nok også på drengeværelser … og fremmanede utugtige tanker).
Dén kvinde, der efter 1981’s ‘Kids in America’, overgik ALLE andre kvindelige solister hele vejen op gennem 1980’erne som hende, der opnåede flest topplaceringer på de britiske hitlister.
Dén kvinde, der var så berømt og succesfuld, at hun i 1988 tournerede med Michael Jackson (altså kun fire år før jeg mødte hende).
Dén kvinde, der har solgt 30 millioner (!) plader.
Det var dén kvinde, der bad mig ta’ skjorten af!!!! Det er næsten TREDIVE år siden. Og lige netop i dag fylder Kim Wilde 60 år. Dét fik mig til at tænke tilbage på den dag, i omklædningsrummet under scenen på plænen i Tivoli – og at selvom hun i ‘Kids In America’ synger, “Much later, baby, you’ll be saying nevermind” så fortryder jeg, at jeg ikke tog den hæslige skjorte af. Det havde sgu været sejere at ta’ hende på ordet. Men ak … jeg turde ikke. I stedet kyssede hun mig kinden – tog et stykke papir og skrev:

4
Eddie
Love
Kim Wilde


… derefter plantede hun så sine læber, der var meget læbestiftrøde, nederst på papiret og gav mig det … oh ve og snøft og suk og … TILLYKKE evigt dejlige, Kim Wilde …

Vi skal plante tusindevis af blomster

Vi skal plante tusindevis af blomster

Af Line Barfod, Enhedslisten

Jeg har besluttet at stille op som borgmesterkandidat i Enhedslistens urafstemning i København.

Enhedslisten har været med til at gøre København til en fantastisk by at bo i for mange af os. Men samtidig er der kommet mere ulighed i samfundet – også i København.

Vi skal have skabt en by, hvor der er godt at bo for alle. Vi skal blive CO2 neutrale og trygt kunne indånde luften uden frygt for sorte lunger.

Vi skal plante tusindevis af blomster og bær og få masser af bybier og sommerfugle, dyrke muslinger i havhaver og finde steder, hvor man kan se stjernerne.

Vi skal skabe tusindevis af nye arbejdspladser med helt nye grønne løsninger og fokus på fællesskaber, hvor alle kan være med.

Vi skal sikre at syge og arbejdsløse bliver behandlet ordentligt.

Vi skal give fællesskaber forrang og spekulanter vigepligt. Billige boliger, bofællesskaber og nye boformer fremfor dyre luksuslejligheder.

Vi skal sætte turbo på udvikling af de almene boligområder i stedet for at afvikle dem. Først og fremmest kæmpe benhårdt for at få afskaffet ghettoloven.

Vi skal inddrage borgerne i nye demokratiske processer, åbne ørerne for idéer fra bevægelser, eksperter og ildsjæle. Vi skal turde at tænke nyt – også selvom nogle siger ”det plejer vi ikke”.

Jeg er født i København og har boet her det meste af mit liv. De sidste 20 år på Nørrebro. Jeg har siddet i folketinget for Enhedslisten fra 2001-2011 og både før og efter arbejdet som advokat. Jeg er vant til at finde nye spændende løsninger på tilsyneladende uløselige problemer, gerne i tæt samarbejde med andre. De erfaringer vil jeg gerne bruge sammen med de mange dygtige folk i Enhedslisten til at arbejde for en meget bedre by.

Hvis du har spørgsmål til mig og mine tanker om vores by, så skriv til mig.

Del gerne artiklen videre.

FRA INTERNETTETS BARNDOM

FRA INTERNETTETS BARNDOM

Af Leif Lønsmann

I denne weekend for 25 år siden var jeg på BogForum i København. Som udviklingschef i DR skulle jeg deltage i præsentationen af ”noget helt nyt”.

BogForum 1995 havde nemlig iværksat et nyt tiltag. For at ”lokke et yngre publikum til”, som det hed.

Ambitionen var at give publikum mulighed for at tilgå et helt nyt såkaldt ”computernetværk”, senere kendt som ”Internettet” eller ”World Wide Web”.

DR var på pletten, med en generalprøve på en såkaldt ”home page” (”hjemmeside”), som ellers først ville blive lanceret den 1.januar 1996.

Forud var gået en svær fødsel i DRs ledelse, som stillede sig noget tøvende an overfor dette nye medie. Var det ikke bare en teknisk ”dille”, der snart ville gå i sig selv igen? Men en lille håndfuld pionerer, under ledelse af Christian Schade, havde overbevist os om at ”internettet” kunne gå hen og blive stort. Man regnede således med at der i Danmark ville være var helt op til 50-70.000 potentielle brugere af det nye netværk. Det drejede sig især om ”ansatte i uddannelsessektoren, mediebranchen og det offentlige”. Men også private måtte efter en årrække forventes at kunne tilgå internettet – fra biblioteker og uddannelsesinstitutioner.

Præsentationen blev en succes, og DRs ledelse gav efterfølgende grønt lys for en permanent ”Online-tjeneste”, i dag kendt som www.dr.dk.

Som udviklingschef for DR Radio, blev jeg spurgt om de nye tekniske muligheder og deres betydning for radiolytningen. Den slags spørgsmål er altid pinlige at genbesøge 25 år efter. Men her er hvad jeg i november 1995 fortalte Weekendavisen:

”I det næste århundrede bliver det måske muligt – sådan rent teknisk – at sende og modtage et ubegrænset antal radio- og tv-signaler via kabler, satellit, telepati eller internet. Og det bliver muligt for den enkelte radiolytter at sammensætte sit helt eget program på basis af tusinder af tilbud, som kan bestilles, nedtages, sammensættes, afspilles og lagres i stueradioen, bilradioen, mobiltelefonen, armbåndsuret eller generne. Det hele vil kunne fungere interaktivt, så enhver i princippet kan udstyres med en digital radiostation i lommeformat”…

1995 forekommer længe siden….