Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

13 mandlige forfattere og én enkelt kvindelig. Det er, hvad blomsten af Danmarks ungdom – ifølge gymnasieskolens obligatoriske litteraturkanon – skal præsenteres for, før de får huen på hovedet. Det kunne jeg forleden læse i Politikens spalter, og selv om den mandsdominerede verden til stadighed kan overraske mig, troede jeg alligevel, der var tale om en noget forsinket aprilsnar. Det var desværre ikke tilfældet. Den litterære kanon, som blev etableret i 2004, præsenterer således ungdommen for forfattere som Ludvig Holberg, Tom Kristensen og Johannes V. Jensen. En enkelt kvinde har da også sneget sig med, nemlig Karen Blixen.

Men hvad er det for et verdensbillede, vi giver ungdommen, når vi viser dem, at historier – altså dem, vi virkelig værdsætter og sætter højt – kun fortælles af mænd? Vi gentager og bekræfter det mandlige perspektiv som vores fælles udgangspunkt.

Og vi lærer fremtidens voksne, at de vigtigste præstationer skabes af mænd. Men det er heldigvis løgn. For hvor var vi uden Tove Ditlevsens ’Pigesind’ eller ’Gift’? Hvilket værk er mere genialt udtænkt end Inger Christensens ’Sommerfugledalen’? Og hvor var debatten om kvinders rettigheder uden modige fortællinger af Sara Omar? De kvindelige forfattere har de senere år stormet ind på bestsellerlisterne, og talenterne står i kø. Jeg har ikke nogen målsætning om, at den litterære kanon partout skal bestå af 50 procent kvindelige forfattere og 50 procent mandlige forfattere. Men det er bemærkelsesværdigt i en grad, så det er pinligt, når vi i moderne undervisning lærer børn og unge, at man skal være mand for at få sin anerkendt. Der er mange grunde til, at vi læser litteratur, og en af dem er, at vi gennem litteraturen lærer at forstå os selv og vores medmennesker. Vi bruger litteraturen til at spejle os selv og verden, og her er det vigtigt med mangfoldighed. I Politikens artikel fremgik det, at gymnasieeleverne rettelig undres over den massive overvægt af mænd. Og så kan jeg forstå, at Dansklærerforeningens to forpersoner, Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, har rettet henvendelse til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med et ønske om, at hun forholder sig til, om listen skal revideres eller måske udgå. Ministeren ønsker angiveligt at holde fast i kanonlisten og afslår at ændre i indholdet, skriver hun til Dansklærerforeningen. Det både undrer og ærgrer mig. Kun ved at vise, at også den litterære scene er mangfoldig, kan vi fremelske forståelsen af, at alle har en stemme og en historie, det er værd at opleve og lytte til.

”Mordet på Halland” er en af de bedste danske romaner fra nyere tid

”Mordet på Halland” er en af de bedste danske romaner fra nyere tid

Af Asger Schnack

Jeg betragter Pia Juuls roman ”Mordet på Halland” som en af de bedste danske romaner fra nyere tid. Mange adjektiver kunne knyttes til denne roman, underfundig, cool, Peter Seebergsk. Jeg er overbevist om, at den har det, der skal til, for at blive læst ’altid’, uafhængigt af lige den tid, den udkom i. Den følger ikke en tendens (snarere tværtimod), men skaber sin egen nødvendighed (og dermed, måske, på længere sigt en tendens). Det er definitionen på en klassiker. ”Mordet på Halland” var, da den udkom i 2009, nomineret til Danske Banks Litteraturpris, som dengang blev uddelt på BogForum (fra 2003 til 2011). Prisen var på 300.000 kr. og blev også kaldt Danmarks største litteraturpris. Jeg var så optaget af, at Pia Juul skulle vinde læserafstemningen, at jeg lovede hende, at jeg – hvis hun ikke vandt – ville arrangere en crowdfunding og skaffe det samme beløb. Det viste sig ikke at være nødvendigt, for flest læsere stemte på ”Mordet på Halland” – heldigvis. Tredje oplag af førsteudgaven blev udsolgt sidste år, og det er mig en glæde i dag at kunne udsende 2. udgave af ”Mordet på Halland” på mit forlag, der nu har 12 titler af Pia Juul i kataloget, ni digtsamlinger, en essaysamling og to romaner (foruden de titler, forlaget har overtaget fra Gyldendal/Tiderne Skifter, og som stadig er på lager). ”Mordet på Halland” kan således fra i dag atter købes i boghandelen. (Omslag og tilrettelægning: Mette & Eric Mourier)

Danmark er et af de lande, som klarer sig allerbedst i forhold til antallet af døde med COVID-19

Danmark er et af de lande, som klarer sig allerbedst i forhold til antallet af døde med COVID-19

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Jeg vil gerne give en lidt mere grundig status på epidemien her, hvor vi står nu, mens vi genåbner samfundet trin for trin.

Der er store forskelle rundt omkring i Europa på, hvor hårdt landene er ramt. Jeg har delt to grafer, der viser netop det.

Man kan se, hvordan den tredje smittebølge i marts ramte en stor del af landene i EU og EØS (EU plus Norge, Island og Liechtenstein). Antallet af konstaterede smittede er her steget for 5. uge i træk og var i uge 12 på 245 nye smittede om ugen per 100.000 indbyggere.

Imens har vi i Danmark i flere uger nu formået at holde en stabil udvikling i smitten. Det gør, at vi befinder os et godt sted sammenlignet med de lande, der desværre er hårdt ramt og må lukke hårdt ned endnu en gang. Det er ikke til at bære for dem, at de endnu en gang er så hårdt ramt.

Jeg er så taknemmelig for alle, der arbejder i vores sundhedsvæsen, og for dem der tester, vaccinerer, opsporer, sekventerer, forsker og informerer om coronavirus. Takket være deres indsats dag efter dag har vi fået bragt os i en langt bedre situation.

Jeg mødtes i går virtuelt med mine europæiske sundhedsministerkolleger. Den tredje smittebølge viser sig flere steder også i en stigning i antallet af døde med COVID-19. I uge 12 var der på tværs af EU og EØS 7,3 døde per 100.000 indbyggere i løbet af de seneste 14 dage. Bag statistikkerne gemmer sig menneskeskæbner rundt omkring i vores nabolande og længere væk i Europa.

Tallene viser, at Danmark er et af de lande, som klarer sig allerbedst i forhold til antallet af døde med COVID-19. Per 6. april var der de seneste 14 dage færre end 0,5 døde per 100.000 indbyggere. Det samme er desværre ikke tilfældet i store dele af det øvrige Europa, og her et år inde i pandemien rammer den virkelig hårdt nu.

I lande som fx Estland og Tjekkiet er dødeligheden 20 gange så stor som i Danmark. Deres sidste måneders høje smittetal betyder nu, at mere end 10 per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage er afgøet ved døden med COVID-19.

I Danmark har dødeligheden igennem det meste af epidemien været inden for det normale. Men også hos os har vi været hårdt ramt. Denne vinter havde vi fra uge 51 i 2020 til uge 5 i 2021 en betydelig overdødelighed, men nu – i takt med at vi har fået vaccineret de mest sårbare og fået bragt smitten ned – er dødeligheden igen lav og inden for det normale. Gode tanker til alle pårørende, der står tilbage med savnet efter at have mistet.

Den kurs, vi er på i Danmark, er den, vi gik efter at ramme, da vi fik slået vores hårde 2. bølge ned tilbage i januar-februar. Vi har i fællesskab sat hurtigt ind. Og den danske befolkning har påtaget sig et enormt ansvar i forhold til at bekæmpe pandemien. Også i en tid, hvor mange er tyndslidte og hvor vi i den grad har savnet alle de ting, der har måttet holde lukket.

Vi er samtidig et af de lande, der tester allermest. Det har der hele vejen igennem været stor debat om, men jeg er ikke i tvivl om, at det at vi ikke har store mørketal og mange akjulte smittekæder i vores samfund er en stor del af forklaringen på, at vores tal er så gode. Vi er der ud over blandt dem, der gensekventerer allerflest positive prøver, så vi har stoppet nye udbrud tidligt, og haft mulighed for tidligt at sætte ind over for nye varianter.

Fremover fokuserer vi mere på lokale nedlukninger helt ned på sogneniveau. Målet er at bremse smitteudbrud endnu tidligere, at teste og bryde nye smittekæder, så vi kan holde kursen og åbne Danmark sikkert op igen uden at smitten blusser op.

Tak fordi du læste med. Lad os sammen holde kursen og bevare de gode tal for Danmark, genåbne samfundet skridt for skridt og holde smitten og indlæggelserne nede, mens foråret står for døren.

Bornholms vej ud af 2. Verdenskrig er et overset kapitel i Danmarkshistorien

Bornholms vej ud af 2. Verdenskrig er et overset kapitel i Danmarkshistorien

Af Mette Frederiksen, Statsminister

I dag er det 75 år siden, at de sidste fremmede tropper forlod Bornholm. Anden Verdenskrig var endegyldigt slut i Danmark.

11 måneder forinden blev befrielsen fejret i resten af landet. Men for bornholmerne fortsatte krigen.

Den 7. og 8. maj i 1945 faldt bomberne over Rønne og Nexø. Ti bornholmere mistede livet. Mange mistede deres hjem. Bornholmerne oplevede et dramatisk kapitel i krigen.

I dag mødte jeg Ella. Hun var bare ni år, da bomberne faldt. Hendes beretninger fra den gang gør stort indtryk.
Bornholms vej ud af Anden Verdenskrig er blevet kaldt et overset kapitel i Danmarkshistorien. Mange følte sig glemt. Måske endda svigtet. Også i tiden efter.

Men kære bornholmere: I er ikke glemt. Jeres historie bliver fortalt. Jeres historie er Danmarks historie.

The 27 Club

The 27 Club

Foto og tekst af Søren Rud

The 27 Club fik i dag for 27 år siden et nyt medlem – Kurt Cobain fra legendariske Nirvana. Han led af depression og kroniske mavesmerter, som han forsøgte at dulme med en blanding af champagne og Rohypnol. I begyndelsen af marts tog han en overdosis på en turné, og blev indlagt på et hospital i Rom. Da han kom hjem til USA forsøgte hans kone, Courtney Love, og en lang række venner, at hjælpe ham. Det lykkedes ikke, men han gik med til at blive indlagt på en afvænningsklinik i Los Angeles. Han stak af efter få dage og tog hjem til Seattle. Den 5. april 1994 gik han ud i sit drivhus og skød sig selv med et jagtgevær.

The 27 Club blev et begreb, der fik ny næring efter Cobains død. I 70’erne døde både Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison i en alder af 27 år. Senest døde Amy Winehouse – også som 27 årig – i 2011.

Her har jeg fotograferet ham på Roskilde Festival i 1992 hvor Nirvanas koncert på Orange scene blev udskudt på grund af Danmarks Europamester-kamp mod Tyskland. Inden koncerten fotograferede jeg bandet, der fik overrakt en guldplade. Da Cobain kom ind i lokalet hvor kun jeg og pladeselskabet var tilstede, lykønskede han mig med den fantastiske danske sejr…

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

PRESSEMEDDELELSE

💚 Byd varmt velkommen til Birgitte Kehler Holst, som indtræder i borgerrepræsentationen i København for Alternativet i stedet for Fanny Broholm. Birgitte er en kæmpe drivkraft i Å og har tidligere siddet i Vesterbro lokaludvalg, så vi er meget glade for at få hende med på holdet inde på rådhuset, hvor hun kommer til at sidde i Kultur- og Fritidsudvalget. Om sin nye post siger hun:

“Jeg ser frem til at rykke ind på Rådhuset, og jeg håber, ikke mindst i Kultur og fritidsudvalget, at kunne løfte arbejdet med både mere og bedre borgerinddragelse. Jeg har siddet i Vesterbro lokaludvalg, og herfra ved jeg, at borgerinddragelse og det helt nære demokrati er noget, vi kan blive meget bedre til i København. Vi skal have modet til lægge flere beslutninger ud lokalt. Alt skal ikke besluttes på Rådhuset.
København har brug for Alternativet. Fordi vi i Alternativet hele tiden hæver ambitionsniveauet. Om det er doughnut-økonomi, klimaplan eller en aktiv og vedvarende kamp for at en bæredygtig og langtidsholdbare byudvikling.
Jeg arbejder for at forsvare de grønne pletter, der er tilbage i København. Det skal ikke være en kamp mellem natur og f.eks. fodboldbaner, det skal være både/og. Der er skal være plads til det levede liv og fællesskaber i vores by. Vi lever ikke kun indenfor i vores lejligheder, vi lever sammen i byen mellem vores huse, på Amager Fælled, i klubberne, på biblioteket, på caféen i solen… Når vi udvikler byen, skal vi have det hele med – også plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og ikke mindst naturen – der skal være plads til at strække benene og se himlen. København skal være en grøn forgangs by i både ord og handling.”

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

💚 Omstilling til et bæredygtigt samfund kræver et opgør med den traditionelle økonomiske tænkning, der er drevet af konstant fremdrift og vækst.

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme. Samtidig har vi skubbet planetens stabile klima ud i altoverhængende fare.
Det skyldes blandt andet, at vi i jagten på vækst har været villige til at ofre samtlige ting, der ikke kan måles på, men som for alvor betyder noget i vores liv: fx tid til relationer, fordybelse og kreativitet.

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rige. Men det er de ting, der gør os lykkelige.
Derfor er det katastrofalt, at det netop er dem, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, ja selve det, livet består af.
Lad os lære af erfaringerne og ændre vores samfund til det bedre, fremfor kortsigtede reparationer.💚

Læs: Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen.

Velkommen, Karina Willumsen

Velkommen, Karina Willumsen

PRESSEMEDDELELSE

Alternativet byder @karinawillumsen velkommen som ny presse- og kommunikationschef.💚
 
Karina kommer fra en stilling som politisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation og har tidligere arbejdet med presse og kommunikation på Christiansborg. Hun er vant til at arbejde med bæredygtige dagsordener blandt andet fra sin tid som chefrådgiver i et socialøkonomisk kommunikationsbureau.
 
”Alternativets budskaber er vigtigere end nogensinde, så det er en fornøjelse for mig at komme med om bord. Vi skal have bæredygtighed og andre parametre end vækst og profit øverst på dagsordenen” siger Karina Willumsen.
 
Alternativets Politiske leder, @franciskarosenkilde, har svært ved at skjule sin begejstring og glæder sig til at præsentere Karina for baglandet.
 
”Vi er utroligt glade for at en skarp og spændende politisk kommunikationsprofil som Karina, har sagt ja til stillingen hos os. Vi glæder os rigtig meget
til samarbejdet, som vi har store forventninger til” siger Franciska Rosenkilde.
 
Karina Willumsen er 33 år, født og opvokset i Odsherred og nu bosat på Amager. Hun har været tilknyttet RUC som ekstern lektor i politisk kommunikation og har i en årrække arbejdet aktivistisk med politisk satire og musik – og så er hun udlært matros.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Af Özlem Cekic

Jeg er træt af at mit navn begrænser mig! Uanset om jeg har søgt uddannelse, job, bolig, praktikplads. Jeg blev altid sat i bageste række. Selv da jeg var folketingskandidat stemte folk ikke på mig, fordi de troede, at Özlem var et mandenavn. Derfor fik jeg mit mellemnavn Sara, for at tydeliggøre, at jeg var kvinde. På den måde fik jeg flere kvindestemmer.

Med blødende hjerte er jeg kommet frem til, at jeg er nødt til at tage et drastisk beslutning for mine børns vegne, for at beskytte dem. Jeg har givet mine børn navne, der kan udtales af danskerne og er internationale. Men det er desværre ikke nok.

Efter mange års modstand for assimilationspoltikken har jeg valgt at smide håndklædet i ringen. Det er uretfærdigt, urimeligt og ulogisk. Men jeg føler ikke, at jeg har andre muligheder.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn. Jeg beholder mit efternavn, da mange efterhånden kender mig på mit fornavn. Men min mand og alle mine tre børn skifter til Rasmussen. Min mand skifter for at hedde det samme som børnene.

Jeg håber ikke, at I vil dømme mig hårdt. Det er hårdt nok i forevejen, at ikke blive accepteret som en Cekic.

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg går på påskeferie senere i dag. De næste dage handler om familien, foråret i vaser indenfor og solen udenfor. Og bøger. Ny dansk litteratur. Fra både indsigtsfulde Jonas T. Bengtsson og fra gode Benn Q. Holm, hvis forfatterskab gav mig meget glæde i 90’erne. Jeg glæder mig til genhøret. Og til sidst Isabel Allende. En af mine absolut yndlings forfatterinder. Tyvstartede i går aftes. Gribende historie om Den spanske borgerkrig.

På mandag er jeg tilbage på arbejde. Her besøger jeg Bornholm i anledningen af 75-året for øens befrielse. Jeg håber, I får en god påske. Jeg håber også, vi alle passer godt på hinanden. Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere danskere. Og endelig et sidste håb. Vi er ikke bedre end den måde, vi taler til hinanden på. Måske vi kunne bruge påsken på at skrive ordentligt til og om hinanden. Pas godt på hinanden 🐣