Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Af Lasse Bollander, bestyrelsesformand, Coop

Vi kan i dag præsentere et tilfredsstillende resultat for Coop amba-koncernen efter endnu et usædvanligt år i dagligvarehandlen i Danmark og i Coop. Resultatet blev et overskud på 255 mio. kr. mod 337 mio. kr. i rekordåret 2020. Samtidig har vores medlemmer modtaget 283 mio. kr. i bonus.

Et gradvist mere åbent samfund betød overordnet, at det igen blev ‘hverdag’ for vores dagligvareforretning efter ekstraordinær stor vækst. I 2021 var corona, digitalisering, discount, klima og konkurrence nogle af de emner, der fyldte mest i både Coop Danmark og i branchen. Der er god grund til at takke alle medarbejdere i butikker, på lagre og servicekontor for den indsats, der har trukket Coop og vores kunder trygt gennem pandemien.

Vi har brugt og bruger fortsat mange kræfter på at udvikle, teste og åbne butikker i vores nye, grønne discountkoncept, Coop365 discount, med større sortiment, mere vægt på ansvarlighed og lave priser. Samtidig har vi fortsat udrulningen af en helt ny it-platform, som omfatter alle dele af Coop Danmark og måden vi arbejder på. En milliardinvestering og den største enkeltinvestering i virksomhedens historie.

Det er første år med overskud i Coop Bank, og det er meget tilfredsstillende. Det betyder nemlig, at Coop er lykkes med at skabe en medlemsejet bank med fair priser og vilkår, der er blandt de bedste på markedet. I 2021 er arbejdet med at udbrede produktpaletten fortsat, så banken nu også har andelsboliglån og børneopsparing på hylderne.

I 2021 blev FDB Møbler A/S og African Coffee Roasters Ltd. en del af Coop Invest. Med ansvaret for flere selskaber skal Coops ’investeringsben’ bidrage til et økonomisk stærkt Coop. Vi tog også fat på et nyt kapitel og nye ambitioner med forretningsområdet ‘Venture’ i Coop Invest. Her vil vi investere i nystartede virksomheder, som kan have glæde af Coops særlige styrker inden for mad og digitale løsninger.

Vi arbejdede systematisk og målrettet på at nedbringe vores klimaaftryk – og samtidig gøre det nemmere for kunderne at nedbringe deres, og det bliver vi ved med. Blandt andet fik vi som den første danske dagligvarevirksomhed et vigtigt, uvildigt kvalitetsstempel af vores ambitiøse klimaplan af det anerkendte Science Based Target initiative (SBTi). Sammen med indvielsen af den første af en række folkeskove, Storå Folkeskov, nær Holstebro er det bevis på, at vi sætter handling bag ordene for at sikre den grønne omstilling.

Stigende priser på transport, energi og fødevarer udfordrer dagligvarebranchen i 2022, og alle er ramt, både os i Coop og danskerne. I Coop gør vi os klar gennem både offensive og defensive initiativer. Situationen kræver, at vores omkostninger ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, og vi vil i den kommende tid reducere bemandingen på Servicekontoret.
Samtidig skruer vi op for tempoet på udrulningen af Coop 365discount, der er kåret til Danmarks billigste kæde. Og vi styrker Coops egne varemærker som vareserien Coop og discountserien X-tra i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen og Irma Hverdag i Irma, samt vareserien 365 og ansvarlighedsserien Änglamark.

På den måde gør vi det nemmere for vores kunder og medlemmer at spare penge i hverdagen, uden at det går ud over kvaliteten eller ansvarligheden.

Læs mere om resultaterne i vores årsrapport her.

TEATRO COLON

TEATRO COLON

Af Leif Lønsmann

Trods 12.000 kilometers afstand er der tætte historiske bånd mellem Teatro Colon i Buenos Aires og DR Symfoniorkestret i København.

De to institutioners historie er begge tæt knyttet til den tyske dirigent Fritz Busch (f. 1890).

Busch var spået en stor musikalsk karriere i sit hjemland Tyskland. I 1922 blev han, som blot 32-årig, udnævnt til musikdirektør i Dresden Operahus. Ved siden af jobbet i Dresden dirigerede han op gennem 1920’erne og i begyndelsen af 1930’erne en række orkestre i udlandet, herunder kammersanger Emil Holms nye radioorkester i København og det argentinske operaorkester i Teatro Colon i Buenos Aires.

Begge orkestre ønskede at knytte Busch tættere til sig, men han afslog. Han ville hellere blive i Dresden, selvom han havde det vanskeligt med myndighederne. Trods stor musikalsk succes blev han udsat for politisk pres på grund af hans kontante kritik af det nazistiske styre.

I 1933 følte han sig ikke længere sikker i Tyskland, og accepterede et tilbud fra Teatro Colon om at starte et nyt liv i Argentina, i tryg afstand fra Tyskland og nazismen.

Efter kort tid i Argentina blev Busch kontaktet af kammersanger Emil Holm, der opfordrede ham til at vende tilbage til Europa. Kammersangeren ville tilbyde ham en stilling som ledende dirigent for Radiosymfoniorkestret. Busch mente at Europa nok var for usikker for ham, da han var jaget af nazisterne. Holm lokkede, med en forsikring om at nazismens “uvæsen” ikke ville brede sig til Danmark.

Det tjener kammersanger Holm til ære, at hans overtalelsesevner førte til at Busch droppede Argentina og slog sig ned på Østerbro i København, hvor han de næste år med stor succes ledede det danske radioorkester.

Dagen før sin 50 års fødselsdag den 13.marts 1940 tog Busch, sammen med sin hustru, nattoget til Stockholm, dels for at fejre sin runde dag i Stockholm, men også for i en måneds tid at dirigere de kongelige svenske filharmonikere. Radiosymfoniorkestrets musikere fulgte ham til toget og bedyrede at de glædede sig til at se ham tilbage på podiet i april.

Rejsen til Sverige reddede hans liv. Trods Emil Holms forsikringer om at Danmark var sikkert terræn, blev Danmark som bekendt besat af Tyskland den 9.april. Fritz Busch’ korte ophold i Stockholm kom til at vare i fem år. Undervejs pendlede han mellem Stockholm og Buenos Aires, med et par afstikkere til New York, hvor han dirigerede New York Philharmonikerne.

Busch glemte dog aldrig sin kærlighed til Danmark og sit orkester. I maj 1945 vendte han tilbage til København, tidsnok til at dirigere Radiosymfoniorkestret ved indvielsen af den nye koncertsal i Radiohuset i Rosenørns Allé. Byggeriet var allerede startet da han forlod København, men som altid med den slags var færdiggørelsen plaget af forsinkelser, budgetoverskridelser og byggeskandaler.

I de kommende år ledede Busch det danske radioorkester, og gennemførte bl.a. en succesfuld turné til Edinburgh i 1950, men døde kort efter, kun 61 år gammel.

50 år senere blev de historiske bånd genoplivet, med Radiosymfoniorkestrets turné til Argentina, på initiativ af orkesterchef Per Erik Veng. I juni 2002 spillede orkestret i Teatro Colon. Salen var fyldt til sidste sæde, og publikum var begejstrede. Ikke mindst ekstranummeret, Jacob Gades ”Tango Jalousie”, fik det argentinske publikum op af stolene.

Hjemme i København måtte jeg forsvare, at vi til turen måtte tegne instrumentforsikringer til en instrumentværdi af 45 millioner kroner. Og dertil kom solisten Frank Zimmermanns Stradivarius, som var separat forsikret med en forsikringssum på 750 millioner kroner !

I dag står Teatro Colon smukkere end længe, efter flere års renoveringsarbejder. Og Fritz Busch og hans danske orkester er skrevet ind i husets rige historie, som jeg fik genoplivet ved dagens besøg.

1. maj

1. maj

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

1. maj – arbejdernes internationale kampdag!👊🏽 – og hvordan går det så i landet med verdens dyreste beskæftigelsesindsats?

Jo vi har nok rekordlav arbejdsløshed, til gengæld stiger uligheden og over 400.000 danskere føler sig stressede hver dag med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge.

Sygefravær og mistrivsel er støt stigende og ligeløn er stadig ikke en realitet på trods af årelang kamp, ikke mindst i 2021 hvor store velfærdsgrupper igen har råbt op! initiativretten skal tilbage til borgeren. En ret, der kan veksles til mere og bedre iværksætteri, øget innovation og bedre karrierevalg. Vores beskæftigelsessystem skal i langt højere grad kunne rumme fleksibelt arbejde, frivilligt arbejde, kreativt arbejde og hele prekariatet.
Dette kan føre til en oplevelse af mere meningsfyldte jobs, hvilket både kan øge effektiviteten, og samtidig reducere udgifter til sygedage og bureaukrati. Alternativet ønsker at erstatte bureaukrati, mistillid og kontrol med individuel frihed og fælles solidaritet. Et værdiskabende samfund.
Formålet med ubetinget basisindkomst er ikke, at individet bliver rigere, men friere. 
God kampdag!💚