Ode til Bergen

Af Asger Schnack

Jeg er udmærket tilfreds med at befinde mig, hvor jeg befinder mig, i København, og skal ikke klage, men nogle gange kan man godt for tankeeksperimentets skyld spørge sig selv, hvor man ellers gerne ville vågne op (måske endda i en anden tid). Et sted, jeg ofte tænker på, hvor jeg gerne havde set mig selv mere end den ene gang, jeg har været der, er Bergen, som jeg elsker på afstand og nu ligefrem på coronaafstand (hvem ved, måske for altid). Jeg ville gerne genbesøge Bergen, for jeg ejer nogle billeder i mit indre, som er blivende og sært smukke, også som baggrund for et samvær, nok så kort, med digtere, der kom og gik. Nu tilhører det fortiden som et glimt. Men kunne jeg vælge, ville jeg gerne dukke op et sted mellem 2000 og 2005. Om dette femår handler ”Bergensbrag-generationen. Opblomstringen af uafhængige litteraturplatforme i Norge fra 2000 til 2005”, udgivet af Tekstallianse i 2020. Bogen består af et hovedafsnit, ”Bergensbrag-generationen”, skrevet af Susanne Christensen – forfatteren til ”Leonoras reise” (2019, da. udg. 2020) – hvorefter ordet gives til 12 replikker af samtidige vidner. Susanne Christensen skriver detaljeret om undergrundens udtryk og tidsskrifts- og forlagsdannelser, hun var selv en vigtig skikkelse i centrum af begivenhederne, der var også et samarbejde internationalt, med forbindelse ikke mindst til Danmark. Kombineret med replikkerne fra de 12 medaktører, Henning H. Bergsvåg, Tomas Espedal, Maja Elverkilde, Mathias Kokholm, Catrine Strøm, Jørn H. Sværen, Audun Lindholm, Øystein Vidnes, Eirik Vassenden, Magnus William-Olsson, Gunnar Wærness og Monica Aasprong, er essayet højst fyldestgørende, og helheden, den i øvrigt ekstremt veltilrettelagte bog, læses som en roman om en tid, der er historie, bundet til dengangs teknologi og kommunikationsformer, men som også er inspirerende at få fortalt i forhold til den aktuelle mikroforlagsopblomstring. Mange navne på såvel personer som udgivelser var nye for mig, jeg var ikke en del af det beskrevne miljø (hvor gerne jeg end ville have været det, om ikke andet i abstrakt, forskudt erindringsfortabelse), men jeg føler mig øjeblikkeligt beriget af læsningen. Sådan kan man tage et stykke af tiden og lukke den ind i en bog, med al den aktivitet og progressivitet, der er indeholdt i den. Og under hele essayet og repliktiltaget så jeg for mig Bergen, et lys, jeg husker, noget oppe, hvorfra jeg så ned, og noget henne, hvorfra jeg så forbi, eller tilbage, til nu. Hvor jeg kan sidde og tænke på, hvor jeg befinder mig, og for den sags skyld hvor litteraturen befinder sig. Hvor vi befinder os. (Design: Øystein Vidnes)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s