JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

Af Lars Movin

Jeg iler med at anbefale Jane Jin Kaisens udstilling “Community of Parting”, som vises på Kunsthal Charlottenborg og slutter i dag (søndag) (åbningstid: 11-17). Desværre kan jeg imidlertid ikke kvalificere min anbefaling, da jeg i skrivende stund ikke selv har fået set udstillingen. Til gengæld har jeg – sådan på afstand – fulgt Jane Jin Kaisens projekt gennem de sidste mange år, et projekt, der på et personligt plan tager afsæt i hendes egen baggrund som koreansk-adopteret, og som nu har nået en foreløbig kulmination i “Community of Parting”, hvor de mange forskellige tråde i værket lægges frem i en række forskellige installationer (i en kombination af fotografi, video, performance, tekst m.m.). Men hvordan tør jeg anbefale en udstilling, jeg ikke har set? Det tør jeg, fordi jeg i fredags var forbi receptionen for den eminent flotte publikation – ligeledes med titlen “Community of Parting” – som udgives i forbindelse med udstillingen. Et af de træk ved Jane Jin Kaisens kunst, som jeg især finder interessant, er den måde, hvorpå hun kombinerer dokumentarisme, research og personlige erfaringer med kunstnerisk praksis. Men dette i sig selv er naturligvis ikke nok. Havde der ikke samtidig med alt det andet været tale om et sikkert kunstnerisk greb og en stringent æstetik, kunne intentionerne være nok så noble, uden at der af den grund blev tale om interessant kunst. Bogen “Community of Parting” dokumenterer til fulde, at den kunstneriske kvalitet og den æstetiske sans ikke blot er til stede, men har nået en bemærkelsesværdig grad af modenhed hos Jane Jin Kaisen. Det er via æstetikken, hun forfører mig ind i værket, som så viser sig at rumme en original og interessant substans – ikke den anden vej rundt. Derfor vover jeg at anbefale udstillingen uden at have set den. Det vil jeg så se at få rettet op på i dag …

Og i øvrigt: Jane Jin Kaisen er netop blevet udnævnt til professor ved Skolen for Mediekunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Tillykke herfra med det hele – udstilling, bog, professorat – noget af et hattrick!

Hjælp til idræt og kultur

Hjælp til idræt og kultur

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Yderligere hjælp på vej til Corona-presset kultur- og idrætsliv

Vigtige dele af vores kulturliv ser ind i et efterår med nødvendige restriktioner og begrænsninger på, hvor meget der kan genåbne. Vi skal fortsat holde hånden under dem, der stadig er hårdt ramt.

I begyndelsen af næste uge drøfter jeg sammen med erhvervsministeren og Folketingets partier, hvordan vi sammen kan hjælpe bl.a. kulturlivet, der er hård ramt.

I dialog med de relevante sektorpartnerskaber og aftalepartierne skal vi også se videre på, om der kan ske yderligere genåbning af blandt andet spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, herunder teaterforestillinger og koncerter. Det skal selvfølgelig ske inden for en sundhedsforsvarlig ramme.

Syrian Doc Days Festival

Syrian Doc Days Festival

Inklusive Danmarkspremiere på ‘Til Sama’ med instruktørbesøg.

I kølvandet på ‘The Cave’: Flere stærke film fra Syrien.

Program i Grand:
Onsdag den 2. september kl. 19.15:
Til Sama – med besøg af instruktør Waad al-Katea

Onsdag den 9. september kl. 17.3o:
A Comedian In A Syrian Tragedy – med besøg af instruktør Rami Farah og skuespiller Fares Helou

Fredag den 11. september kl. 21.30:
When You Can´t Go Back

Lørdag den 12. september kl. 21.30:
The Greatest Sacrifice

Pressemøde kl. 11

Pressemøde kl. 11

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg er på vej til Statsministeriet. Vi holder pressemøde kl. 11 om Corona. I foråret afholdte jeg mange pressemøder. De er blevet færre. Situationen er en anden. Men fra tid til anden vil jeg gøre status, og der kan – afhængig af situationen – være behov for nye initiativer. Jeg håber, du har mulighed for at se med kl. 11. Og pas nu godt på hinanden her i det gode vejr.

Kulturministeren inviterer Google til møde

Kulturministeren inviterer Google til møde

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det er en kæmpe udfordring for udbredelsen af dansk musik, at en dominerende platform som YouTube (Google) fjerner danske titler fra platformen på grund af en rettighedskonflikt mellem KODA og YouTube. Det illustrerer, hvor stort et problem techgiganterne er i en moderne medieverden: De er ikke til at komme udenom, men de respekterer ofte ikke den indholdsproduktion eller de markeder, som de agerer på og profiterer af. Det gælder især musik, men også andet indhold.

De store platforme har et ansvar for at dele indhold på en måde, så både musik og andre produkter er tilgængelige. Og at det ikke sker uden fair betaling for det indhold. Samfundet har nu engang forrang, og vi skal forvente, at private virksomheder agerer på vores marked, så de indgår positivt i vores demokrati, og hvis man formidler kunst og kultur, at man så også understøtter de skabende og udøvende kunstnere.

Jeg vil nu invitere Google/Youtube til et møde med kultur- og medieordførerne for at høre deres tanker om den rolle, som Google spiller på det danske marked. Det er der flere grunde til: At Google fjerner adgangen til Ramasjang-app’en på grund af lakridspiber er grænseoverskridende. Google skylder også at skabe klarhed om, hvordan og hvor meget kunstnere aflønnes, og hvad de vil gøre for at sikre rettigheder og en rimelig afregning. En virksomhed som Google spiller også en meget problematisk rolle ved at trække så store annonceindtægter ud af det danske marked, at det underminerer hele den danske medieproduktion.

Jeg kommer også til at tage spørgsmålet om rettigheder og afregning for indhold op med mine europæiske ministerkolleger. Det her bliver et problem i hele Europa, og vi er nødt til at stå sammen om at beskytte vores kulturliv. Det her kan Danmark – og danske musikere – ikke stå alene med.

Den manglende aftale mellem KODA og YouTube viser, hvor vigtigt det er, at rettighedsforhandlingerne foregår på fair vilkår.

Danmark er i gang med at implementere det copyright-direktiv, som skal fjerne platformenes ansvarsløshed over for det indhold, de deler. Jeg går efter at implementere det nye direktiv på en måde, der skaber de bedste rammebetingelser for indholdsproducenter, og som eksempelvis klart gør platformene ansvarlige for, at der ikke ligger indhold tilgængeligt, som rettighedshavere har tilkendegivet, at de ikke ønsker er tilgængeligt. Mig bekendt har ingen lande fuldt ud implementeret direktivet endnu. Min henvendelse til mine europæiske ministerkolleger bliver også en opfordring til, at vi i hele Europa går samme vej og sammen sikrer et fundament for skaberne af kultur og værdier.

Det her er en at tidens store udfordringer, og vi er nødt til at tage det alvorligt.

Vi holder sammen – ved at holde afstand

Vi holder sammen – ved at holde afstand

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Som mange andre har jeg fulgt stigningen i smittetallene med stigende alvor – og bekymring. Vi ved fra myndighederne, at en stor del af stigningen skyldes udbruddene i Ringsted og Aarhus. Men der er også tale om en mere spredt stigning. Og vi står over for, at der ovenpå sommeren igen bliver meget aktivitet i vores samfund. Mange er kommet hjem fra ferie, er startet på arbejde, og på mandag begynder skolerne igen.

Det var et hårdt forår, vi var igennem. For mange er det – forståeligt – svært at blive ved med at holde afstand, undgå kram og håndtryk, altid huske håndsprit osv. Jeg tror på mange måder, det er menneskeligt. Men der er ingen vej udenom.

Det er nu – i disse uger – at vi hver især er med til at afgøre, hvordan vi kommer ind i efteråret. Om vi kan stabilisere stigningen i smittetallene. Og holde coronaen nede.

Vi vil som regering gå rigtig langt for at undgå, at det bliver nødvendigt med en nedlukning i det omfang, vi besluttede i marts. Ikke mindst af hensyn til vores økonomi.

Først og sidst handler det stadig om at bryde smittekæderne. Undgå, at hvis én er smittet, at andre så også bliver det, for så er det pludselig, at det kan gå virkelig stærkt. Derfor er afstand så utrolig vigtig. Håndvask eller håndsprit. At man bliver hjemme fra skole eller arbejde, hvis man har symptomer.

Nu også mundbind i den offentlige transport. Jeg ved godt, at det er nyt for langt de fleste af os. Det er ikke noget, vi har været vant til her i Skandinavien. Det må vi lære 😀
Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet.

Med afstand, hygiejne, mundbind osv. kan vi gøre meget for, at smitten ikke spredes. Og det er det vigtigste. Men der, hvor det alligevel sker, sætter vi resolut ind. Test – opsporing – isolation. Lokale restriktioner. Og – om nødvendigt – lokale nedlukninger.

Før sommer så vi det i Hjørring, der nu er en af de kommuner, der har færrest nysmittede. I Ringsted og Aarhus følges samme model. Jeg er fuld af beundring for, hvordan borgmestre, myndigheder, virksomheder og borgere lokalt agerer hurtigt og ansvarsfuldt.

Vi skal som samfund lære at ”danse” med corona. Det er et underligt udtryk, for dans er jo noget positivt, men indtil der er en vaccine eller effektiv behandling, skal vi håndtere corona i vores samfund. På en måde der beskytter de svage og sårbare, som holder vores samfund og økonomi i gang, og som ikke sætter vores sundhedsvæsen under pres.

Det er en svær opgave, men i foråret viste vi, at vi kunne klare det første alvorlige møde med corona. Fordi vi stod sammen og udviste et helt unikt fællesskab. Nu går vi ind i en mere langvarig fase. Det vil stille krav til os og vores alles tålmodighed.

Det gælder selvfølgelig ikke mindst de dele af vores samfund, der stadig er lukket ned eller kraftigt begrænset i deres aktivitet. Blandt andet nattelivet og forbuddet mod store forsamlinger. Oprindeligt var planen at begynde en åbning – også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes. Jeg ved, at også kultur- og idrætslivet og hotellerne er under pres. At der andre steder er restriktioner, der gør hverdagen (og indtjeningen) svær. Og jeg forstår til fulde ønsket om klarhed.

På onsdag mødes Folketingets partier og forhandler om den videre genåbning. Når brancher er lukket ned, vil der selvfølgelig stadig være brug for hjælpepakker. Det forhandler vi også.

Men uanset hvor meget klarhed, vi gerne vil give – uanset hvor meget, vi alle ønsker os tilbage til en mere normal tilstand – så er corona her stadig. Det er en virus, der er farlig, og der er stadig meget, som læger og eksperter er ved at lære om sygdommen. Blandt andet viser studier nu, at der kan være alvorlige senfølger på grund af corona.

Derfor er min klare appel til os alle: Lad os holde sammen – ved at holde afstand.

Ny digtsamling fra Nicolaj Stochholm

Ny digtsamling fra Nicolaj Stochholm

“Velkommen til en ny læsning” med disse ord åbner Nicolaj Stochholm sin nye digtsamling De III Aldre, opfølgeren til Udenfor pesthospitalet der udkom på Gyldendal i 2018. Digtsamlingen er komponeret i tre dele, men ikke som en lineær fremskrivning af aldringen eller som en klassisk dannelsesfortælling om digterens bliven digter. Der er ikke en klart forladt fortid. Som det lyder i samlingens anden del, så er det snarere et spørgsmål om:

”At være på vej med sig selv 
hele tiden at være optaget 
af det foranderlige samme”

En meditation over jeg’et og skriftens udvikling og dens foranderlige væren samme. Samlingen starter således som en ’Stochholm Classic’, som vi husker ham helt tilbage fra debutsamlingen: en romantisk eller måske snarere symbolistisk landskabsdigtning med ”Jegets Ø” (jf. Sarvis Jeghus) og linjer som ”Landskabet spejler drømmen og/drømmen er kun landskabet”. En landskabsdigtning koblet med metapoetiske overvejelser der vækker klare mindelser om Pesthospitalet. Men med samlingens tredje del indvarsler Stochholm for alvor den nye læsning og en ny vej i forfatterskabet, som bebudet i samlingens første linje. 

Samlingen slutter nemlig, ganske overraskende, som en nationalromantisk pastiche i spekulative gevandter, inklusiv en intertekstuel reference til og dekonstruktion af Ewalds kongesang. Det er denne afsluttende tredje del af digtsamlingen der for alvor adskiller den fra forfatterens foregående samlinger, og hvor han demonterer eller dekonstruerer sit digteriske oevre. Her lader digteren barndommens landskaber gå under i en klimakatastrofisk dystopi: ”Jeg tænker på min barndoms/ strande (…) som nu er/ væk.”klassisk landskabsdigtning under indtryk af klimakrisen må ende i en eskatologi. Stochholms nys samling er i den forstand digte til tiden, både nutiden og den fremtid, der lurer lige om hjørnet.

Nicolaj Stochholm er født i 1966 og debuterede i 1991 med Biografi på Borgens Forlag. Senest udkom Udenfor pesthospitalet på Gyldendal i 2018. De III aldre er Nicolaj Stocholms 11. bog og første på Escho.

🛒 Bestil bogen her.

Social media posts:

Nu kan du få dit musikanlæg beslaglagt af politiet

Nu kan du få dit musikanlæg beslaglagt af politiet

Af Frank Jensen, Overborgmester

Det er rigtig godt, at politiet netop har meddelt, at bødepraksissen skærpes, hvis der spilles for høj musik i byen – og at man risikerer at få beslaglagt sit musikanlæg, hvis man spiller højt musik. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er kommet dertil, men helt nødvendigt efter den sommer, som vi har været igennem.

Vi står overfor en weekend med rigtig godt vejr – og det betyder pres på byens grønne og blå åndehuller. Samtidig ser vi, at antallet af personer, som er smittet med corona, stiger – noget vi skal tage meget alvorligt. Jeg vil derfor komme med en kraftig opfordring til alle københavnerne, som bevæger sig ud i byen:

  • Hold god afstand til hinanden og respekter, at der bor folk tæt på de grønne områder i byen, som gerne vil sove – skru ned for musikken og husk at rydde op efter jer selv!

Sommeren i København har desværre været hårdt plaget af støj og mange nattefester. Særligt har Nordhavn, Islands Brygge og Nørrebroparken været hårdt ramt – og mange beboerne har for længst fået nok. Det er en uholdbar situation, for vi skal alle kunne færdes i byen og sove om natten. Fra kommunens side har vi sendt flere kommunale medarbejdere på gaden: flere gadeplansmedarbejdere, sikkerhedsværter fra Roskilde Festivalen, og fokuseret havneværter og natteværter i de ramte områder. Vi har også løbende talt med politiet om situationen – og de har også sat ekstra ind. Det er desværre ikke alle, der lytter.

Men jeg vil komme med en kraftig appel til, at vi – nu hvor det gode vejr stråler over os – passer på hinanden og vores skønne, trygge og dejlige København.

Håber, at alle får en god weekend ☀️

Det handler om andres liv – ikke dit

Det handler om andres liv – ikke dit

Af Peer Aagaard

I TV-avisen her til morgen havde en reporter taget opstilling på Danmarks travleste station, Nørreport.

Skønsmæssigt bar kun en ud af hver tyve passagerer maske – stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Når folk blev spurgt, hvorfor de sådan valgte at blæse på andres liv og sikkerhed, lød det typiske svar, at det havde de ikke lige tænkt på.

Hvad helvede er det for en asocial tankegang, som gennemsyrer så manges egoistiske små hjerner?

Det handler om andres liv – ikke dit.

Svage udsatte grupper er i alvorlig fare, hvis de rammes af COVID19, men det eneste der står i hovedet på enormt mange mennesker er mig, mig, mig.

Dette samfund har intet problem med at indføre en gang symbolpolitisk pladder som et burkaforbud, men når det kommer til at håndhæve anbefalinger under en livstruende pandemi, sker der nul og niks.

Drop de anbefalinger og gør i stedet brugen af masker i tæt offentlig sammenhæng til et påbud med store bøder som straf for overtrædelse. Så længe selvcentrerede egoister er i overtal, har vi ikke råd til andet.