Af MARTIN REINHARDT, COPENHAGEN PHIL
MUSIKLOVENS AFSNIT om landsdelsorkestrene er i mine øjne et af de mest solidariske og smukke: Det beskriver en vision om, at hele befolkningen skal have lige gode muligheder for at opleve klassisk musik uanset økonomisk formåen, og hvor i landet de bor. Visionen lægger sig på alle måder op ad Socialdemokratiets nye begreb »kultursolidaritet«.
Men hvorfor skal halvdelen af Danmarks befolknings mulighed for at møde den levende symfoniske musik forringes drastisk? Og hvorfor skal Copenhagen Phil – Hele Sjællands symfoniorkester straffes for at være et foregangsorkester?
Landsdelsorkestret for hele Sjælland, Lolland og Falster, Copenhagen Phil, har siden 2017 været inde i en udefrakommende krise. Krisen blev skabt, da V-LA-K-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti foreslog at lukke orkestret. En feberredning fra de konservative sikrede i sidste øjeblik orkestrets overlevelse, men prisen blev en negativ særstilling, der nu er ved at slå bunden ud af orkestrets eksistens og aktivitetsniveau. For løsningen i 2017 blev en unik usolidarisk model, hvor Copenhagen Phil blev pålagt alle fire søsterorkestres samlede omprioriteringsbidrag oven i sit eget. Den model gælder stadig, og derfor bærer ét landsdelsorkester – det sjællandske – hele besparelsen på landsdelsorkesterområdet, mens de andre fire går fri.
Resultatet skreg så meget til himlen, at de daværende kulturordførere fra oppositionen Jacob Mark (SF), Søren Søndergaard (EL), Mogens Jensen (S) og Zenia Stampe (R) i et fælles opråb i Berlingske skrev: »Vi ønsker, at befolkningen i alle landsdele af Danmark, og altså også Sjælland, Lolland og Falster, skal have gode muligheder for opleve klassiske orkestre«. Nu, to år inde i processen, hvor Copenhagen Phil er blevet omprioriteret med mangedobbelt hastighed i forhold til landets andre offentlige institutioner, har vi ramt muren. Det sjællandske symfoniorkester er i så alvorlige økonomiske problemer, at et stop af omprioriteringsbidraget ikke længere er nok i sig selv. Det selv om tal fra Kulturministeriet viser, at orkestret er det af landsdelsorkestrene, der når ud til flest borgere og har det højeste årlige aktivitetsniveau.
DET HAR været et politisk ønske fra de foregående kulturministre Uffe Elbæk (Alt.), Marianne Jelved (R) og Bertel Haarder (V), at orkestret skulle udvikle nye publikummer, nye talenter og lave koncerter på tværs af genrer. Disse ønsker blev skrevet ind i rammeaftaler med Kulturministeriet, aftaler, som orkestret har mere end overholdt.
Flere af de innovative projekter, der er udsprunget af disse ønsker – f.eks. ’Open Orchestra’, hvor publikum går rundt iblandt musikerne under koncerten, og ’60 Minutes’, der smelter den klassiske musik sammen med andre musikgenrer – er tilmed blevet fremhævet af Kulturministeriet som eksempler til efterfølgelse.
I 2017 skiftede den nye kulturminister Mette Bock (LA) igen dagsordenen: Orkestrene skulle nu være mere synlige i deres respektive landsdele. Copenhagen Phil levede på dette tidspunkt allerede op til – og ydede endda væsentlig mere end – de krav, rammeaftalen efterspurgte, når det gjaldt om at være til stede på hele Sjælland, Lolland og Falster.
I stedet for at bruge orkestret som mønstereksempel for landsorkesterområdet, der gav kulturministeren, hvad hun ønskede, valgte man at stække orkestret yderligere uden logisk begrundelse eller vilje til at debattere beslutningen. Sagen blev blot lukket med ordene: »Det er en politisk beslutning«.
Ifølge Kulturministeriets egne rapporter er Copenhagen Phil et orkester, der har haft godt styr på økonomien. Copenhagen Phil er dét orkester i Danmark med den højeste andel af egen- og privat finansiering. Derfor skulle man tro, at V-LA-K-regeringen ville have brugt orkestret som et flagskib for ideerne om, at offentlige institutioner skal hente flere penge igennem samarbejdet med private investorer. I stedet valgte man at mindske statens investering i orkestret med 25 pct., hvorefter det blev overladt til selv at finde løsninger på de deraf følgende problemer.
MAN MÅ spørge sig selv, hvad Copenhagen Phil har gjort for at gøre sig fortjent til dette? Som det eneste landsdelsorkester øst for Storebælt har Copenhagen Phil – Hele Sjællands symfoniorkester ansvaret for næsten halvdelen af Danmarks befolkning i de 45 kommuner på Sjælland, Lolland og Falster. Copenhagen Phil er allerede bemandet 20 pct. under normering og har ikke råd til at besætte centrale pladser i orkestret.
Den beklagelige konsekvens af en opretholdelse af besparelserne kan blive, at orkestret fra politisk hold tvinges til at reducere antallet af årsværk og det høje aktivitetsniveau, orkestret sætter en stor ære i. Det vil betyde, at Copenhagen Phil – Hele Sjællands symfoniorkester i fremtiden vil have svært ved at kunne nå ud til alle de kommuner, hvis musikliv det er en central del af.
Vi håber, at den nye regering vil genoprette ånden i musikloven. Det er nødvendigt, hvis den symfoniske musik fortsat skal være tilgængelig i det sjællandske på lige vilkår med resten af Danmark.
SIGNAL.DK 