Fem steder du mister dine brugere på din landingsside

landing-page-optimization2

Marketing Pilgrim har et blog indlæg hvor de gennemgår fem punkter der skræmmer brugerne væk fra din landingsside. Det vil sige den side der kvitterer for en handling.

1. Forvirrende overskrifter
2. For meget navigation på en side der bør være simpel
3. Besværlige formularer
4. Manglende dialog
5. En upersonlig oplevelse

Du kan læse hele blog indlægget her.

For LEGO er sociale medier det lange seje træk

I dette podcast fortæller social media director Lars Silberbauer om plasticklods producentens tilgang til anvendelse af sociale medier. Han gør klogt opmærksom på at det handler om at etablere relationer på den lange bane og at der ikke er tale om korte kampagner med umiddelbar målbar ROI. Der skal desuden være plads til eksperimenter og fejl hvorfor engagementet og relationerne med brandet er altafgørende.

Beklædnings-computere er det helt store nummer for tiden

fuelband-features-nike-needs-to-revive

Det er ikke kun Google’s nye computerbriller og sko (sic!) der tager overskrifter for ‘beklædningscomputere’ for tiden. Også gummisko producenten Nike er med FuelBand projektet med på noderne. Jawbone har et tilsvarende armbånds koncept. Fast Company’s co.create site har en rapport om den seneste udvikling inden for Nike’s armbånds-projekt.

Formodet “falsk franskmand” forsvarer den japanske ære på Facebook

abe-facebook-page-japan-01-600x399

I Japan har det været stor virak omkring en heftig trafik på premierministerens officielle Facebook-side. I anledning af årsdagen for jordskælvs- og tsunami-katastrofen gjorde den japanske leder opmærksom på det kinesiske fravær til den officielle mindehøjtidelighed. Det satte gang i den evige debat om konflikten mellem Japan, Kina og Korea. Men der var én debattør der skilte sig særligt ud: en franskmand (med en profilfoto af en tysk fotomodel!), der dels skrev perfekt på japansk og dels kendte forbløffende meget til japansk historie. Var der tale om en social media muldvarp?

Infografik med de 10 største social media sites i Kina

socialmediachina

Go-Globe.com har udarbejdet denne infografik over de største social media sites i Kina. Top 10 listen ser således ud:

  1. QZone – 712 millioner brugere
  2. Tencent Weibo – 507 millioner brugere
  3. Sina Weibo – 500 millioner brugere
  4. WeChat – 300 millioner brugere
  5. Pengyou – 259 millioner brugere
  6. 51.com – 200 millioner brugere
  7. Ren Ren – 172 millioner brugere
  8. Duoban – 172 millioner brugere
  9. Kaixin 001 – 113 millioner brugere
  10. Jiayuan – 73 millioner brugere

Mange eksperter er enige om at ‘den næste Facebook’ vil komme fra Asien og det kan meget vel blive en af de ovenstående. Sina Weibo er så småt begyndt at lancere på engelsk. Bemærk i øvrigt at samtlige kinesiske sites opererer på amerikanske dot com topdomæner.