Shanghairomancer

Shanghairomancer

Af Asger Schnack

Forlaget Korridors novellaserie er en af mange højt værdsat sensation, som forener storslået boghåndværk med nytænkende indhold – med aktuelt og særligt fokus på værker fra Kina, Japan og Sydkorea. Den seneste udgivelse er nummer 19 i rækken, en sensation inden for sensationen, ”Kærlighed i en faldende by” af Eileen Chang (1920-1995) (bind 1 af 2 af hendes Shanghairomancer). Det er en betagende læseoplevelse, bestående af to novellaer med en novelle i midten (alle tre skrevet i 1943, udgivet på kinesisk i 1944). Som litteratur nærmest skælvende godt, på én gang øjenåbnende over for en tid og et miljø – 1940’ernes Shanghai og Hongkong i feltet mellem tradition og nybrud og med krigen som udefrakommende altødelægger – og på modernismens vilkår en sproglig tour de force af stor skønhed. Det psykologiske, tidsbilledet, har malerisk karakter, og ned i den mindste detalje er sproget billedrigt og nyskabende. Der er tale om ægteskab og kærlighed og forhindringer og små vink og hemmeligheder og uskrevne love, i hvad vi vel må kalde overklassen, og det hele pibler op i sætningerne, der ødselt beskriver tøj og omgivelser, hverdag og sammenbrud. De to novellaer, ”Kærlighed i en faldende by” og ”Den gyldne lås”, udfolder egentlige kærlighedsdramaer over tid og (set med nutidens øjne) sært forgrenede familieforhold, som var det træer med et fletværk af kviste i lys fra sol og måne. Eller henlagt i mørke. Som læser bliver man draget ind i dette virvar, idet man sejler som både på sprogets bølger. Hvorimod den midterste novelle, ”Afspærring”, suverænt fastholder et ganske kort tidsafsnit (i en sporvogn, inden den atter tager fart). Hele denne oplevelse af en modernisme på et fra dansk (og andre europæiske sprog) fjernt sprog kan man takke oversætterne for. Jeg har ikke mulighed for at sammenligne med originalen (da jeg ikke kan et tegn kinesisk), men må blot konstatere, at resultatet af oversættelsen er et sprogligt mesterværk, et forfinet kunstværk på dansk, udført af Sidse Laugesen i samarbejde med Rakel Haslund-Gjerrild. Sidse Laugesen har oversat en række værker til Korridors novellaserie – foruden ”Kærlighed i et nyt årtusind” af Can Xue (2021) og digtsamlinger af Liao Yiwu, Yu Jian og Shen Haobo, udgivet sammen med hendes essay ”Hyl!” (2022) (som tidligere omtalt her på Facebook). Rakel Haslund-Gjerrild har oversat ”Aldrende skyer i drift” af Can Xue (2019) sammen med Sidse Laugesen, så samarbejdet er ikke nyt, men yderst frugtbart. I præsentationen af Rakel Haslund-Gjerrild oplyses det, at det var hende, ”der insisterede på, at det var på tide at få oversat og udgivet Eileen Chang på dansk”. Det kan vi så takke hende for, men jo i høj grad også Sidse Laugesen og forlaget. Som nævnt er der tillige tale om bemærkelsesværdigt boghåndværk. Ida Marie Therkildsen har lavet omslaget og er i øvrigt ansvarlig for hele novellaseriens grafiske udtryk. Her indgår mange komponenter, papir, tryk, sats ved Simon D. Kristensen, garnhæftning, farvet inderomslag og farvet snit (i matchende farve med forsideillustrationen). Forlaget Korridor er den lykkelige udgiver, der kan udbrede lykken til os læsere. Eileen Chang: ”Kærlighed i en faldende by”. Oversat af Sidse Laugesen i samarbejde med Rakel Haslund-Gjerrild. Korridor. (Omslag: Ida Marie Therkildsen)

Fordelene ved at købe Huawei er mange

Fordelene ved at købe Huawei er mange

For det første producerer de gode produkter. For det andet er de markedsleder inden for 5G, hvor de har flere patenter end nogle andre. De er i øvrigt allerede i gang med at udvikle 6G. Men det bedste ved at købe Huawei er næsten at det samtidig er en protest imod Trump. Men dog en anerkendelse af internationalt samabejde. Huawei arbejder nemlig gerne sammen med USA. Det er Trump, der ikke vil den frie konkurrence.





Interview med grundlæggeren af Huawei

Interview med grundlæggeren af Huawei

Ren Zhengfei svarer på spørgsmål fra SCMP. De færreste er nok klar over at Huawei er medarbejderejet, at tre topchefer overtager ledelsen på skift hver sjette måned (for at de ikke skal falde i søvn bag rattet!), at de ikke er børsnoterede, men alligevel udsender åbne årsregnskaber og at de – ligesom Facebook i øvrigt – er en stor tilhænger at GDPR regelsættet fra EU.

Huawei blev grundlagt i 1987 af ingeniøren Ren Zhengfei.

WeChat er appverdenens schweizerkniv

WeChat er appverdenens schweizerkniv

Hvis du har kinesiske venner har du nødvendigvis app’en WeChat, Der er det kinesiske svar på Facebook/Messenger/Instagram/WhatsApp. Men den er meget, meget mere end det. Dette diagram giver et overblik over den komplekse all-in-one app. Bemærk især “mini programs”, der er en revolution indenfor appverdenen og som vi kommer til at skrive mere om fremover.

Twitter feed:

Tuborg inviterer musikere over hele verden til at samarbejde om et beat

Tuborg inviterer musikere over hele verden til at samarbejde om et beat

Først samarbejde danske MØ med Major Lazer. Nu har Tuborg inviteret trioen til at producere et beat, som musikere over hele verden kan bruge som udgangspunkt til et musikalsk samarbejde over hele verden på tværs af landegrænser.

Her introducerer Major Lazer konceptet:

Her er et samarbejde med rapperen Scriptonite i Rusland:

Her er et andet samarbejde med Sergio Sylvestre i Italien:

Og her er et tredje og seneste samarbejde med Chris Lee aka Li Yuchun i Beijing: