
Facebook ejer fire af verdens største samfund. Kun Kina og Indien kan være med. Rent befolkningsmæssigt.
Spændingsfeltet mellem design, kultur, medier og teknologi

Facebook ejer fire af verdens største samfund. Kun Kina og Indien kan være med. Rent befolkningsmæssigt.
I går bloggede jeg “en dag med EU på Twitter” for at illustrere hvor meget EU betyder, hvor mange EU projekter, der er gang i og hvor lidt vi hører om dem i de danske medier. For at man ikke skal tro at det var en særlig travl dag har jeg valgt at samle nogle af EU aktiviteterne beskrevet på Twitter igen i dag. Og der har utroligt nok været endnu mere gang i den. Så jeg har delt Twitter historierne om i emner. Alt fra mere generelle nyheder fra EU kommissionen og det bulgarske EU formandskab over AI, Balkan, Brexit, byplanlægning, cykel sikkerhed og det digitale indre marked til handel, Iran, medier, menneskerettigheder, miljø, skat, sociale forhold, værdien af sport i samfundet, sundhed, Syrien, transportområdet og EUs arbejde med UNESCO. Og så er det i øvrigt EU, der har støttet et fælles projekt mellem Airbus og Rolls-Royce, der betyder at vi snart får ny flymoterer, der anvender 25% mindre brændstof. Spænd sikkerhedsbæltet! Bemærk at disse tweets er taget fra et kort vindue på blot nogle få timer i løbet af i dag.
Den danske mediedækning af EU er meget mangelfuld for at sige det mildt. Omtalen er ofte blot afskrifter fra amerikanske (Politico, der nærmest er sat i søen for at underminere EU projektet) og britiske (dem med Brexit) medier fordi meget få danske journalister taler tysk og fransk. Men hvis man selv følger EUs mange pressetjenester får man et helt andet billede af hvad der foregår i vores eget fælleskab. Det er ganske imponerende. Jeg har retweetet og kommenteret en serie tweets fra EU. Bemærk at disse blot er fra i dag!!!
Af Mikael Lemberg på Facebook
Nu kommer medierne efter diverse offentlige institutioner som f.eks. Folketinget, DSB m.fl. fordi de benytter tracking pixels fra Facebook og Google.
Insitutionerne lægger sig selvfølgelig fladt ned og lover at fjerne pixels med det samme, for de skal ikke have enden på komedie.
Og hvad bliver resultatet? Det offentlige kommer til at levere dårligere og dyrere digitale services, fordi de enten er nødt til at udvikle i blinde uden et dækkende data-grundlag, eller fordi de er nødt til at investere millioner i deres egne hjemmebagte tracking-setups.
For min skyld må Folketinget og DSB hjertens gerne benytte pixels fra Google Og Facebook hvis det gør deres digitale services bedre og billigere.
Til gengæld ville det da være fedt, hvis JP gad fortælle mig lidt om hvilken data de sender videre til de intet mindre end 26(!!) forskellige trackers der loader på hver eneste JP.dk sidevisning…
Illustration: trackers på jp.dk.
OPFØLGNING: