Af Leif Lønsmann
FREMMEDE
I november 1981 var der kommunevalg i Danmark. Dengang var det den officielle danske holdning, at indvandrere og indfødte, dansksprogede og fremmedsprogede var ligeværdige borgere, og skulle sikres ligeret i forhold til at deltage i demokratiet.
Det regerende parti, Socialdemokratiet, havde netop offentliggjort en ”indvandrerpolitik”, der med egne ord byggede på ”respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle”. Ifølge regeringen skulle indvandrere sikres ligestilling med danske borgere på en række væsentlige områder, herunder adgangen til at stemme eller selv stille op til kommune- og amtsrådsvalg.
I DR fulgte vi regeringens hensigter op og indførte særlige valgprogrammer på de mest udbredte indvandrersprog, som dengang var tyrkisk, arabisk, urdu og ”jugoslavisk” (serbokroatisk).
Det var en relativt nem opgave, for DR havde netop lanceret DRs ”indvandrerradio” med faste daglige programmer på disse fire sprog. Indvandrerradioen havde 12 medarbejdere, alle med baggrund fra de fire sprogområder, og de sendte fra 1981 daglige radioprogrammer på de fire sprog. Senere kom flere sprog til, og DRs indvandrerservice bredte sig også til internet og tekst-tv.
Det blev dengang set som helt ukontroversielt, at fremmedsprogede var fuldbyrdede, ligestillede borgere, med de samme rettigheder som de indfødte dansksprogede vælgere. Den ansvarlige programchef, Jørgen Schleimann bifaldt ordningen som både ”vidsynet” og ”frisindet”, da den på én gang støttede både demokratiet og integrationen. Og demonstrerede at i Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion.
Ideen er hermed givet videre – eller tilbage – til DR og Bjarne Corydon…
På billedet ses DRs første ”indvandrerredaktion” foran Radiohuset, Rosenørns Allé. Fra venstre Teoman Yigin, Saadaou Mourched, Nikola I. Kesic, Fadil Taylan, Ayse Sinal Larsson, Hamid Chiheb, Narcisa Vucina, Fahmy Almajid, Kiron Bajaj, Asad Ahmad, Gorica Dimitrijevic og Nasar Malik.
SIGNAL.DK 