Med sine 29 år som teaterchef er Niels-Bo Valbro den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie

Med sine 29 år som teaterchef er Niels-Bo Valbro den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie

Af Leif Lønsmann

VALBRO

Han og jeg var begge kun 16 år gamle, da vi mødtes for omkring 50 år siden. Han var allerede en etableret og erfaren “impressario” for en lang række danske og udenlandske kunstnere. Og jeg var purung koncertarrangør i Birkerød.

Jeg besøgte ham på hans kontor, og var næsegrus benovet over den unge (jævnaldrende) mand, der, med en telefon i hver hånd og bunker af kontrakter og charteques på skrivebordet, dirigerede et vibrant kontormiljø i kælderen i forældrenes forstadsvilla syd for København. En ægte verdens- og forretningsmand, og så kun på min alder!

I de følgende år blev jeg fast kunde hos NBV Booking, som hans enmandsforetagende hed: Niels-Bo Valbro booking. Vi havde konstant kontakt, og han svigtede aldrig.

Jeg søgte senere andre veje, men Niels-Bo Valbro blev i showbiz, først som medskaber af Privatteatret i Nyropsgade, senere som direktør for Københavns eneste private teater, Det Ny Teater. Her mødtes vore veje atter i 2008, da jeg som musikchef i DR, med Hans Edvard Nørregård-Nielsens mellemkomst, overtog Det Ny Teaters scenetæppe, som den dag i dag pryder DR Byens indre betonoverflade.

Efter 29 år på posten går Niels-Bo Valbro af som teaterchef, og giver faklen videre til sin souschef Kasper Blicher Beknes.

Med sine 29 år som teaterchef er Niels-Bo Valbro den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie, med mere end 100 store succeser bag sig.

Man kan ikke takke ham nok for hans indsats for dansk teater. Og for at vise at kultur også kan eksistere udenfor finansloven.

FORHANDLINGSBORDET

FORHANDLINGSBORDET

Af Troels Christian Jakobsen, Alternativet

Allerede på dag 1 blev vi smidt ud af Lynetteholmspartierne fra budgetforhandlingerne på rådhuset.

Jeg ville elske, at vi ku’ sidde ved bordet og tage ansvaret for Københavns bæredygtige udvikling.

Desværre smed SF, De radikale, Liberal Alliance og de andre Lynetteholmspartier os ud fordi vi ikke vil støtte det uansvarlige mega-projekt.

Endda selvom projektet som sådan ikke er en del af de årlige budgetter. Det har intet med folkeskolen, biblioteker, cykelstier og så videre at gøre.

Det viser lige præcis det mest farlige ved mega-projektet – it’s too big to fail – og skal beskyttes på alle andre hensyns bekostning.

Kære venner og medborgere – det er alvorligt – det viser hvad vi kan forvente de næste årtier. At alt handler om Lynetteholm, og at andre bydele og hensyn – til natur, sundhed og velfærd – kommer i anden række.

Derfor får vi brug for dig.

Der skal flyttes stemmer til næste valg.

Der skal knokles med at udvikle et stærkt alternativ.

Vi skal blive ved at spørge: Hvad er alternativet til mere af det samme?

Vær med på rejsen, hvor vi sammen skal ryste de traditionelle partier og vise at borgerne i København faktisk vil den bæredygtige vej.

Et København hvor vi ikke ofrer natur og menneskers trivsel for en blind vækst.

Jeg var cykel terrorist

Jeg var cykel terrorist

Af Leif Lønsmann

JEG VAR TERRORIST

1,4 millioner kilometer. Så meget cykles der i København hver eneste dag. Med mere end 745.000 cykler er København formentlig den eneste by i verden med flere cykler end indbyggere. Og med mere end 380 kilometer cykelsti og over 24 cykel- og gangbroer på tværs af byen er Københavns cykelkultur iøjnefaldende.

Det er ikke kommet af sig selv. I 1970’erne var København bilernes by. Som ung aktivist i Dansk Cyklist Forbund mødte jeg og mine medaktivister korslagte arme og himmelvendte øjne, når vi præsenterede Københavns Kommune for ønsket om cykelstier på de store brogader Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. ”Der er simpelthen ikke plads til cykelstier på de tætbefærdede brogader”, fik vi at vide. Ifølge kommunen var der i forvejen knap nok plads til den stadigt voksende biltrafik.

Efter mange års aktivisme, med både lobbyarbejde, lovligt anmeldte cyklistdemonstrationer med op til 30.000 deltagende cykeldemonstranter, og med udenomsparlamentariske aktioner, hvor vi i nattens mulm og mørke selv anlagde midlertidige cykelstier og cykelfelter i vejkrydsene, lykkedes det os at overbevise kommunens teknikere og politikere om at det var muligt at etablere cykelstier. Undervejs var vi i Berlingske Tidende blevet hængt ud som terrorister.

Cyklist-terrorismen lønnede sig, og udbygningen af det nuværende cykelstinet gik i gang. Som en påskønnelse af Kommunens indsats skænkede vi den 4.juni 1983 Københavns Kommune en graveret kantsten, udført af Victor Nielsens Stenhuggeri i København. Kantstenen blev afsløret på Amagerbrogade den 22. september 1983, i forbindelse med åbningen af den nyanlagte cykelsti på Amagerbrogade. Stenen ligger der stadig, på hjørnet af Amagerbrogade og Hollænderdybet, og dens 40 års jubilæum blev i dag markeret af gamle ”cykelterrorister” fra dengang…

Send venligst fortidens trafikterrorister en venlig tanke næste gang du cykler forbi 🚲

August

August

Af Leif Lønsmann

AUGUST

Ved udgangen af august kunne DMI gøre boet op over en sommer med ekstremt ustadigt vejr, hvor den ene vejrrekord fulgte efter den anden.

Juni blev den koldeste juni, der nogensinde var målt siden målingerne begyndte i 1874, med en gennemsnitstemperatur på 10,7 grader mod de normale cirka 14 grader. Samtidig var måneden præget af rekordlavt nedbør, som truede landbrugets efterårsafgrøder. Måneden sluttede med en uges ekstreme og kolde storme.

Juli var omvendt præget af hedebølger, med temperaturer langt over gennemsnittet, som bl.a. medførte skovbrande så højt mod nord som i Norge. Måneden sluttede varmere end i ”mands minde”, og havde ramt dansk landbrug og fiskeri hårdt. Især fiskeriet ramtes af en historisk krise, da rødspætterne grundet den lange hedebølge trak fra de kystnære områder ud mod ydre dybder.

Og som om juni- og julivejret ikke havde artet sig vildt og uforudsigeligt nok, blev august præget af voldsomme storme, skybrud og torden. Under en kraftig storm druknede 15 mennesker ved Rejsby Dige i Sønderjyllland, mens de forsøgte at nå i sikkerhed fra de oversvømmede digebarakker. Også et stort antal kreaturer omkom ved oversvømmelserne.

Det ustadige vejr blev bemærket og var sommerens hedeste emne i dagspressen, gerne ledsaget af billeder af danskere, der søgte svale i de københavnsk badeanstalter under hedebølgen (Foto Holger Damgaard).

Det ”ustadige, uforudsigelige og utæmmede” danske vejr fik også digteren Thøger Larsen til papiret. Hans ”Sommervise” blev trykt i tidsskriftet “Atlantis” i oktober 1923, og senere samme år i samlingen “Vejr og Vinger”.

Du danske Sommer, jeg elsker dig
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Vand,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn, i Drømme gror under Maanens Horn.

Naar dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned, til Daab i Glemsel og Evighed!

Og naar du strakte med aabent Sind
de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak! Vort Hjerte svulmed af Tro og Tak.

Og stundom ud af din fulde Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.

Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja, jeg ved, dit Hjerte er Guld endda

Tak for inspiration til Ricco Victor og Jens Olaf Pepke Pedersen.