Det er også næsten komisk, hvis ikke det var så tragisk

Af AnnaLise Marstrand-Jørgensen

Jeg har været på Læsø det meste af sommeren. Har fulgt så lidt med som muligt. Koncentreret mig om mine nærmeste, om at læse og tænke og samle kræfter.

Men noget trænger jo igennem sommer-muren.

At selv i en brændende, mishandlet verden vil stort set ingen politikere tage ansvar, udvise lederskab og tone rent flag. Stort set ingen kalde til handling og konsekvens, og slet ikke hvis det kan koste dem stemmer eller en smule af egen rigdom.

Så skal vi i stedet spises af med deres usandheder og forvrængninger. Så brander statsministeren sig ikke længere som gæv makrelelsker, men fortæller os i stedet på instagram, at hendes personlige klimahandling består i at fortære lidt mindre kød. Og at hun i øvrigt ønsker et mere lige samfund (selvom uligheden kun vokset med hende ved roret).

Hvis det ikke var så tragisk, ville det jo være sjovt.

Og mens politikerne fjumrer rundt og forsøger at iscenesætte sig som vores allesammens omsorgsfulde og bekymrede naboer og venner, så sker der også andre ting, som i det mindste burde være lettere at sætte ind overfor og rette op på end klimakatastrofen.

At en pige på Frederiksberg f.eks skal finde sig i at hendes skole skal bestemme, hvordan hun klæder sig, og hvordan hun ganske stilfærdigt vælger at udtrykke sin personlige tro. Og derefter udsættes for frådende debatspor, der vanen tro kører helt i sænk, så snart nogen siger hijab.

Men tænk alligevel, at vi i 2023 skal finde os i, at nogen får held med at diktere hvordan kvinder og piger skal gå klædt.

Og når crop-top-forkæmperne ikke råber helt så højt denne gang, er det så fordi det selvudråbte danske frisind, der åbenbart altid betyder bar hud, trumfer religionsfriheden? Fordi dét er en større demokratisk værdi end selvbestemmelse? Eller fordi majoriteten bare bedst kan lide at alle gør, som dem?

Det er også næsten komisk, hvis ikke det var så tragisk:

At ateister og kulturkristne mennesker i et af verdens mest ikke-religiøse lande tilsyneladende ved alt om islam og Koranen og hvad det vil sige at være muslim i Danmark i dag. At en verdensreligion af så mange danskere åbenbart opfattes som synonym med undertrykkelse i en sådan grad, at de ikke engang kan se, når det er dem selv, der bliver de misogyne, diskriminerende undertrykkere.