RADIOBØLLER

Af Leif Lønsmann

På denne tid af året modtog vi i min tid i DR altid de første sæsonprægede klager fra lyttere, der blev plaget af naboernes lyttevaner, når de spillede højt for åbne vinduer. Et typisk sommertegn.

Det bragte os i et dilemma. På den ene side var vi jo glade for at folk var så glade for vores programmer at de ønskede at dele dem med deres naboer. På den anden side ville vi jo nødigt opnå at radioen blev lagt for had som støjforurener eller genstand for nabokrige og skærmydsler. Vi imødekom derfor klagerne med opfordringer til at lade radioen spille, men også at huske at naboen måske havde andre lyttevaner.

Problemet er lige så gammelt som radioen. Allerede i 1950 talte man om fænomenet efter at en undersøgelse havde vist at syge mennesker eller folk med ”dårlige nerver”, som det hed dengang, fik forværret helbredstilstand i sommerperioden, angiveligt som følge af radioforurening fra naboernes åbentstående vinduer.

I et forsøg på at italesætte problemet bad man lytterne om at bidrage med forslag til en betegnelse for de folk, der krænkede luftrummet med uønsket radiolytning. Vinderforslaget blev ordet ”Radiobøller”, men blandt de indkomne forslag var også betegnelser som støjdjævel, lyttebisse, æterbølle, radiochikanist, lyttersadist, radiostodder, luftsvin, naboplager, støjsender og larmetrold.

Jeg kom af en eller anden grund til at tænke på debatten under de seneste dages Distortion Festival. Gad vide hvad man ville have kaldt det i 1950…?